'All exclusive' vender tilbage til Viaplay med endnu en sæson.

Her skal Mikael Berthelsen og Casper Christensen igen mødes kendte danskere, som de interviewer i hele 24 timer.

I den nye sæson får makkerparret besøg af Kasper Schmeichel, Paprika Steen og Ulrich Thomsen, men også en gæst, der skulle have optrådt i seriens første sæson, er at finde på listen over kendte.

Thomas Helmig optog i efteråret 2022 sit interview med Casper Christensen, men efter sønnen Hugo Helmigs død i november samme år besluttede Viaplay at fjerne programmet.

»På nuværende tidspunkt er programmet taget ud af programrækken,« lød det i december fra Viaplay.

Til B.T. bekræfter Viaplay nu, at det samme program vil blive sendt i den nye sæson.

Thomas Helmigs deltagelse i programmet vises alligevel.
Thomas Helmigs deltagelse i programmet vises alligevel. Foto: Jonathan Damslund
Vis mere

Det vil ifølge produktionen blive gjort meget klart inden programmet med Thomas Helmig vises, at der er tale om et interview, der er optaget før Hugo Helmigs død.

Thomas Helmig bekræftede selv sønnens dødsfald på Instagram med et længere opslag.

'På dit alt for korte livs sidste aften sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så 'Notting Hill' og vi snakkede og vi snakkede,' lød det i Instagram-opslaget.

'Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op. Og nu er du så pludselig ikke 'her' længere, men lever videre et sted 'Dybt inde i mit hjerte' hvor jeg vil bære dig med ømhed, stolthed og betingelsesløs kærlighed resten af mit liv.'

'Jeg er så uendeligt taknemmelig for hvert eneste sekund, jeg fik sammen med dig. For evigt – Far'.

Den nye sæson af 'All exclusive' kan ses på Viaplay fra 25. maj.