En 15 centimeter høj T-formet plastikpind var, hvad der prydede hendes grav, da hun en kold januardag i 1986 blev stedt til hvile. 'M 11125' stod der øverst. Nedenunder 'Bowes-Lyon'.

Men ifølge de aristokratiske historiebøger havde den 66-årige Nerissa Bowes-Lyon allerede været erklæret død i 46 år tidligere. Som en skamfuld plet var hun bortraderet fra den royale historie.

Har du set den seneste sæson af Netflix-serien 'The Crown', kender du lidt af historien om dén skamplet. Om dronning Elizabeths store og tragiske hemmelighed, som ved netop Nerissa Bowes-Lyons død væltede ud af skabet og fik skandalen til at eksplodere i medierne.

»Vi har absolut ingen kommentarer. Det er en sag for Bowes-Lyon-familien,« som Buckingham Palace dengang skriftligt udtalte i et forsøg på at lægge låg på skandalen. Om Elizabeths hemmelige kusiner, der var spærret inde på en åndssvageanstalt.

Dronning Elizabeths to kusiner Nerissa og Katherine Bowes-Lyon.
Dronning Elizabeths to kusiner Nerissa og Katherine Bowes-Lyon. Foto: Netflix
Vis mere

Skjult fra omverdenen på Royal Earlswood Hospital uden for Redhill, Surrey. Blot 35 kilometer fra Buckingham Palace. Men en verden til forskel.

Da Nerissa og Katherine Bowes-Lyon blev født i henholdsvis 1919 og 1926 ind i den adelige familie, var det til en verden, der ikke hyldede mangfoldigheden.

Begge var født med psykiske handicap, som dengang ikke alene blev opfattet som en trussel mod samfundet, men også forbundet med underklassen.

Nerissa og Katherine var dermed i sig selv en skamplet på den adelige Bowes-Lyon-families stamtræ, der også inkluderede søsteren Anne. Som næppe siden var blevet dansk prinsesse, hvis sandheden var kommet frem.

Ikke desto mindre boede begge hjemme. Indtil de i 1941 – blot få år efter, at deres moster var blevet dronning – blev gemt væk på anstalten. Og ignoreret i knap 50 år.

»Det er så sørgeligt. Tænk på, hvilket liv de kunne have fået,« som tidligere sygeplejerske på institutionen Onelle Braithwaite udtalte i dén Channel 4-dokumentar, der i 2011 blev lavet om søstrene og deres tragiske skæbne og dermed fik skandalen til at blusse op igen.

»De havde ingen tale, men kunne pege og lave lyde. Når du kendte dem, forstod du, hvad de forsøgte at sige. Men de forstod begge meget mere, end man skulle tro,« forklarede hun videre om søstrene, som hun kaldte 'elskelige'.

Men altså ikke elskelige nok. For efter deres mors død i 1960'erne besøgte ingen dem. »De modtog aldrig fødselsdagskort eller gaver til jul. End ikke en pølse,« som sygeplejersken videre fortalte.

Katherine Bowes-Lyon fotograferet i 1987 – året, hvor den royale skandale brød ud.
Katherine Bowes-Lyon fotograferet i 1987 – året, hvor den royale skandale brød ud. Foto: James Cutler/Shutterstock
Vis mere

Såvel de ansatte som de lokale i området vidste, hvem søstrene var. Kendte deres royale forbindelse. Og meget tyder på, at de to søstre også gjorde det.

»Hvis dronningen eller Dronningemoderen var på tv, ville de neje, meget kongeligt og dybt. Der var tydeligvis en slags minder, der sad i dem.«

Minder, som kaldte tårer frem hos personalet 29. juli 1981, hvor prins Charles og lady Diana blev gift. En begivenhed, som hele verden fulgte på tv.

Også patienterne på Royal Earlswood Hospital.

Hele verden fulgte med, da Charles og Diana blev gift. Også patienterne på Royal Earlswood Hospital.
Hele verden fulgte med, da Charles og Diana blev gift. Også patienterne på Royal Earlswood Hospital. Foto: Scanpix
Vis mere

Onelle Braithwaite husker, hvordan de to midaldrende damers blik var låst til skærmen. Husker, hvordan de iført deres kønsløse institutionstøj med klodsede og slæbende skridt tøffede mod fjernsynet, da dronning Elizabeth ankom til St. Pauls Cathedral og vinkede til folkemængden.

Husker, hvordan Nerissa og Katherine vinkede tilbage til hende, mens barnligt begejstrede lyde kom ud af deres munde.

»Sammen med mine kolleger kunne jeg ikke undgå at tænke, at hvis tingene havde været anderledes, havde de været gæster ved brylluppet.«

Men de blev aldrig gæster på de bonede gulve. Blev aldrig anerkendt som familie.

Står Netflix-serien til troende, havde hverken dronning Elizabeth eller prinsesse Margaret kendskab til hemmeligheden før i starten af 1980'erne. Vidste end ikke, at deres kusiner overhovedet var i live.

De havde troet på de aristokratiske historiebøger, som erklærede dem begge for døde.

»Det var for at beskytte kongefamilien,« forklarer Dronningemoderen i serien om grunden til, at hemmeligheden blev bevaret i så mange år. At det var frygten for, at det selve monarkiet kunne være i fare, hvis det kom frem, at mental sygdom løb i hendes blå blod. En frygt, som i øvrigt viste sig at være ubegrundet.

Men da skandalen efter Nerissa Bowes-Lyons død brød ud i lys lue, fik det ikke den kongelige familie til at vedkende sig dens aner.

I stedet sendte Dronningemoderen en check til institutionen. Den blev brugt til at købe legetøj og slik til patienterne, som omfattede yderligere tre kusiner til dronning Elizabeth. Ingen af dem hørte nogensinde fra hende igen. Selv om hun var protektor for Mencap, en velgørenhedsorganisation for mennesker med indlæringsvanskeligheder.

Denne 15 centimeter høje plastikpind gjorde det ud for en gravsten for dronning Elizabeths kusine Nerissa Bowes-Lyon.
Denne 15 centimeter høje plastikpind gjorde det ud for en gravsten for dronning Elizabeths kusine Nerissa Bowes-Lyon. Foto: James Cutler/Shutterstock
Vis mere

66 år gammel blev Nerissa Bowes-Lyon stedt til hvile. En håndfuld ansatte deltog i begravelsen. Og plantede en 15 centimeter høj plastikpind oven på graven.

Søsteren Katherine levede helt frem til 2014. 73 år af sit 87 år lange liv nåede hun at tilbringe på lukkede institutioner. Hun ligger begravet side om side med sin søster. Og de tre øvrige kusiner. På en ydmyg gravplads i Redhill, Surrey. 35 kilometer fra Buckingham Palace.

Kilder: Daily Mail, Independent, People.com