Den britiske udgave af ‘Den store Bagedyst’ har fået flere klager om racistisk indhold, efter at temaet i sidste uge var japansk.

Her var det tilsynladende ikke helt nemt for deltagerne at kende forskel på japansk og kinesisk mad.

Det var især nogle dampboller, der skabte røre i andedammen. For de er nemlig slet ikke japanske, men kinesiske. Det skriver Mirror.

Hele 15 klager skulle der angiveligt været blevet sendt afsted ifølge det britiske medie. Her skulle fem af klagerne omhandle racisme.

Da showet kørte over tv-skærmen fik flere seere desuden afløb for deres frustrationer på Twitter.

Her var der en, der skrev: ‘Dampboller er ikke japanske. De kommer fra Kina,’ og refererer altså til bollerne, som en deltager havde lavet under det japanske tema.

Skuespillerinden Naoko Mori holdte sig heller ikke tilbage på sin Twitter-profil:

‘Åh, åh. Fakta: Dampede boller stammer faktisk fra Kina. Måske de skulle have kaldt det for ‘asiatisk uge’ eller ‘kinesisk uge’.

Skuespilleren fortsatte med at hævde, at det var fornærmende over for japanerne og deres kultur.

Det stoppede dog ikke der.

For en deltager havde nemlig dekoreret sin kage med pandabjørne, som altså ikke stammer fra Japan men fra det sydlige Kina, og det satte altså også sindene i kog hos seerne.

Det er dog ikke første gang, den britiske udgave af det populære program må lægge ører til kritiske røster.

Det har tidligere modtaget klager fra seere, der blandt andet kritiserede dommeren Paul Hollywood, fordi han drillede en deltager for at have små hænder.

Mirror har forsøgt at få en kommentar fra Channel 4, som sender programmet. Det er dog ikke lykkedes at få en kommentar endnu.