Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Følelserne er i den grad uden på tøjet i TV 2s realityprogram 'Bachelor'.

Her forsøger flere danske kvinder at vinde hjerterne hos henholdsvis Kasper Skak og Philip Geisler Berg.

Og når ægte kærlige følelser begynder at opstå, kommer jalousien som regel også snigende.

Deltageren Frederikke Olsen-Kludt reagerede i hvert fald voldsomt, da hun fandt ud af, at både Frida Bolm og Victoria Lundager havde kysset med Philip Geisler Berg.

De to kvinder havde holdt det hemmeligt for de andre deltagere, men i det seneste afsnit afslørede de kyssene over for de andre kvinder.

Og den information gjorde Frederikke Olsen-Kludt ked af det, fordi hun også havde delt et kys med Philip.

Det var bare ikke kommet med på kamera.

»Jeg reagerede rigtig meget i min krop. Jeg blev utilpas, og min mave snørede sig helt mærkeligt sammen,« fortæller hun til TV 2.

Ifølge Frederikke var der en del, der ikke kom med ud til seerne, da hun havde sin 'spåkone'-date med bacheloren.

Philip er dog meget ærlig om, at kys er naturligt for ham. Foto: Lotte Lemche/TV 2
Philip er dog meget ærlig om, at kys er naturligt for ham. Foto: Lotte Lemche/TV 2
Vis mere

Mens de ventede på igen at optage gik de to nemlig en tur uden kamera i junglen, hvor de fandt en hængekøje, som de sad i og talte i sammen.

Og det sluttede ikke der.

Selvom der ikke blev kysset foran produktionen, endte det alligevel med en romantisk afslutning for parret.

Efter Philip havde afsluttet en optagelse foran produktionen alene, stødte de to nemlig ind i hinanden ved bilerne, der skulle køre dem retur til huset.

Her så de på stjerner, og da de skulle kramme farvel, endte det i et kys.

»Vi kyssede. Og jeg kan huske, at jeg bare tænkte, det var dejligt. Det var vores moment. Vores kys«, siger Frederikke Victoria Olsen-Kludt og fortsætter:

»Der var ingen, der krævede det, og ingen derhjemme skulle se det. Det var bare så fint og rent. Det hele blev bare mere ægte for mig der.«

Ifølge Frederikke er hun i dag glad for, at hun ikke vidste på forhånd, at Philip havde kysset med de andre.

Så havde hun nemlig valgt at trække sig fra situationen.

Til TV 2 fortæller Philip, at det aldrig var hans intention at være hemmelig omkring kyssene med kvinderne.

»For mig er kys en helt almindelig del af at date. Hvis man kan mærke en spirende interesse, så er det for mit vedkommende også vigtigt at teste den intime del af,« lyder det.

Du kan se 'Bachelor' på TV 2 Play.

Andre læser også