I sidste uge forsøgte Martin Brygmann at få nedlagt et fogedforbud mod en dokumentar, som DR mandag vil vise.
En sag musikeren tabte.
Nu melder DR ud, hvornår du kan se dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen'.
Ifølge DR's omtale af programmet har otte ud af ti unge kvinder i musikbranchen oplevet, at deres grænser er blevet overtrådt.
»En række etablerede og upcoming kvindelige musikere står frem og fortæller, hvordan de oplever sexisme og flere fortæller om en ældre, mandlig artist, som de oplever har en grænseoverskridende adfærd over for helt unge kvinder,« skriver DR i programomtalen.
Dokumentaren bliver vist på DR kl 21:40, men for de morgenfriske er programmet tilgængeligt på DR allerede fra klokken seks.
Det siger Thomas Falbe, der er chefredaktør for DR Nyheder til B.T.