Efter tre år i æteren lukker DR nu et P3-program.

Det drejer sig om 'Påstand mod påstand.'

Det skriver holdet bag programmet i et opslag på Instagram.

»Gennem tre år har vi undersøgt jeres påstande – og fra holdet bag skal der lyde et kæmpe tak!«

I programmet har man kunnet få testet om der var hold i ens påstand eller ej. 

Det kan man frem til den 1. juli, hvor det er slut.

Programmet sendes mandag til fredag fra klokken 16 til 18.

Men nu er det altså snart forbi, og værterne takker alle, der har været med i de tre år:

»Tak til gæster, tak til eksperter, men vigtigst af alt tak til alle jer lyttere, der har bidraget med påstande, en utrolig viden og med fantastisk stemning.«

Hvorfor programmet lukker, fortæller udmeldingen på Instagram ikke noget om.