52-årige Eva og 53-årige Carsten blev i onsdagens afsnit af ’Gift ved første blik’ gift for rullende kameraer. De to var umiddelbart glade for hinanden, men viste også takter, som vi kender fra tidligere sæsoner, hvor det særligt blandt de ældre par ofte er gået grueligt galt. DR forsikrer dog om, at man oprigtigt talt mener, at Carsten og Eva er et godt match.

»Det her program går ud på, at ægte mennesker bringer sig selv ind i det, tør være sig selv og åbne op, og at de har lyst til at arbejde for det. Programmet er ikke gjort med et godt match. Uanset hvor godt et match vi laver, så kræver det, at de medvirkende arbejder videre med gnisten,« siger redaktør på ’Gift ved første blik’ Sofia Fromberg.

I onsdagens udgave af programmet ser vi blandt andet, hvordan Eva ryger i smug, og Carsten gør det klart, at det for ham har været en dealbreaker ikke at være sammen med en ryger. Carsten ville også enormt gerne kysse Eva meget, mens hun selv ønskede at holde igen.

Har I virkelig fundet det bedste match?

52-årige Eva og 53-årige Carsten er nok det par, der har fået mest omtale i den igangværende sæson af 'Gift ved første blik'.
52-årige Eva og 53-årige Carsten er nok det par, der har fået mest omtale i den igangværende sæson af 'Gift ved første blik'. Foto: Marianne Overaa
Vis mere

»Jeg kan kun sige, at det er et godt potentiale i det match, og det er klart, der findes ikke et perfekt match, men de matcher på forskellige parametre, og som du ser i programmet, så er de faktisk umiddelbart mega positive begge to,« siger Sofia Fromberg.

Handler det mere om godt tv end reelle gode match?

»Jeg kan godt love med 300 milliarder procents sikkerhed, at det handler det ikke om. Det her er det eneste program, jeg kender, hvor man håber på, det går godt for de medvirkende, og vi sætter ingen sammen, fordi det er godt tv. Jeg ville ødelægge mit eget job, hvis vi gjorde det, for så kan man bare lave et andet program,« forsikrer Sofia Fromberg.

I tidligere sæsoner er det blandt andet gået helt galt mellem nogle af de ældre par som Pia og Frank i sæson to, hvor Frank allerede i taxien fra brylluppet græd over savnet af sin eks. I den seneste sæson fire fra sidste år så vi også, hvordan naturmennesket og afholdsmanden Martin havde svært ved at finde melodien med bypigen og vinelskeren Birgitte.

Cecilie Basnov fra 'Gift ved første blik' giver sin brudekjole gratis til Tina Broholm.
Cecilie Basnov fra 'Gift ved første blik' giver sin brudekjole gratis til Tina Broholm. Foto: Marianne Overaa
Vis mere

Sofia Fromberg mener da også, at der kan være en ekstra udfordring ved at matche ældre par.

»De par er allesammen lidt ældre, og så er det mennesker, der står mere ved sig selv og har definerede personligheder, men derfor skal vi ikke lade være med at have den målgruppe med,« siger Sofia Fromberg.

Gennem alle de afsluttede fire sæsoner af ’Gift ved første blik’ er blot to par blevet sammen, nemlig Randi og Niels og Michael og Line, der alle medvirkede i sæson tre. Men selvom det betyder en lang række forliste forhold, mener redaktøren alligevel, der er tale om en flot statistik.

»Jeg synes faktisk, det er super flot, at et tv-program kan skabe to fantastiske kærlighedshistorier. Der har været 16 par i fire sæsoner, og to er dem er stadig gift, og det ene har et barn. Jeg tror, det er meget bedre end datingmarkedet derude på Tinder. Det ville være vanvittigt, hvis alle blev sammen.«

25-årige Kathrine Gosvig Kelså fra Silkeborg og 27-årige Michael Harders fra Aarhus.
25-årige Kathrine Gosvig Kelså fra Silkeborg og 27-årige Michael Harders fra Aarhus. Foto: Kenneth Svanborg
Vis mere
Stefan fra Odense og Vanessa fra Esbjerg.
Stefan fra Odense og Vanessa fra Esbjerg. Foto: Marianne Overaa
Vis mere