Tid og penge spænder ben for DRs klimakamp, fortæller redaktør på tv-stationen, der bekræfter, at produktionen bag DRs nyeste klimavenlige program, 'Den grønne optur', godt selv kunne have været mere klimavenlig.
Det er anden gang, DR sender programmet, der sælges som en roadtrip, hvor en tv-vært og en klimakorrespondent rejser rundt for at se på konkrete klimaløsninger.
I første sæson af 'Den grønne optur' gjorde DR meget ud af at understrege, at makkerparret Joakim Ingversen og Thøger Kirk rejste rundt i Danmark i en elbil.
Men i den aktuelle sæson, hvor Joakim Ingversen er skiftet ud med Anna Lin, og Danmark er skiftet ud med Europa, fremgår det ikke, hvordan værter kommer fra Sydfrankrig til Stockholm, sydpå igen til Barcelona og videre op til Island.
Men et kig på Anna Lins Instagram afslører dog, at rejsen naturligvis ikke er foregået i elbil.
Her poserer tv-værten blandt andet i svenske Arlanda Lufthavn med to styks kufferter. Og Niels Jacob Schøtt, redaktionschef i DR Nyheder, kan da også bekræfte, at produktionen rejste rundt i Europa via fly.
I programmet skal værterne undersøge, hvordan vi selv kan gøre noget for at bremse klimakrisen. Ser det så ikke lidt underligt ud, at de rejser rundt i fly?
»Vi ved jo godt, at sådan nogle spørgsmål kan komme, når man laver en rejseserie med fokus på klimaet. Det er relevant at spørge om,« siger Niels Jacob Schøtt.
»Men hvad skulle vi så? Skulle vi så blive hjemme i Danmark, hver gang vi laver noget om klimaet?«
Kunne man være rejst med tog?
»Ja, det kunne man godt, men vi er også underlagt nogle rejseregler i DR, som siger, at vi, i den udstrækning det er muligt, skal gøre det så billigt som muligt for public service-midlerne. Og skulle vi lave det hele til togs, så havde det taget enormt lang tid og været en enormt dyr produktion.«
Foruden at være vært på 'MGP' og 'Kender du typen?' er Anna Lin kendt for sin personlige og farverige stil såvel som sin velbesøgte TikTok-profil.
Og begge dele kommer under lup i 'Den grønne optur', hvor Thøger Kirk kan afsløre, hvor overraskende meget co₂ man faktisk udleder ved at uploade en video på de sociale medier, såvel som energiforbruget ved tøjproduktion.
Begge dele er dog noget, som betyder så meget for Anna Lins liv og hverdag, at hun ikke ønsker at gå på kompromis. Til gengæld justerer hun andre steder og spiser for eksempel plantebaseret.
Og netop budskabet om, at vi ikke kan ændre vores adfærd fuldstændigt, mener Niels Jacob Schøtt er vigtigt i snakken om tv-produktionens valg af transportformer.
Han påpeger desuden, at målet helliger midlet, når 'Den grønne optur' for eksempel flyver til Frankrig for at vise, hvordan man her bruger atomkraft som en grøn løsning.
Han påpeger, at produktionen ikke er fløjet på kryds og tværs fra Sydfrankrig op til Stockholm ned til Barcelona og op til Island, som det fremgår af programmerne. De første optagelser er lavet i Stockholm, hvorefter rækkefølgen er blevet ændret i klipperummet.
Lokalt i landene rejser værterne rundt i bil. I første afsnit påpeger Anna Lin, at man ikke har lejet en elbil, hvortil Thøger Kirk svarer: 'Nej, jeg ønsker mig allermest, at det bliver nemmere, at man bare lejer en elbil, og man bare kan plugge den ind og så videre, men der er vi ikke endnu.' Er vi virkelig ikke det?
»Det er et relevant spørgsmål, og jeg tror, han skulle have uddybet det. I Sydfrankrig ville det have kostet 40.000 at leje en elbil i de dage, så når han siger, at 'der er vi ikke endnu', så betyder det, at det ofte er dyrere at leje en elbil end en benzinbil. Og det skulle vi have gjort klarere.«
At det er svært at gøre alt rigtigt som selverklæret klimaaktivist har Anna Lin tidligere udtalt sig om i både programmet, på sin Instagram og til DR.
»Hvis jeg siger det højt, vil folk begynde at finde noget, hvor de kan se mig fejle. Når jeg så siger, at det er vigtigt for mig, og jeg vil godt gøre noget, så bliver jeg kaldt en hykler, hvis jeg for eksempel tager et fly til Amsterdam. Altså et eller andet sted skal man være 100 procent perfekt. Ellers er man ikke en dygtig nok klimaaktivist,« siger hun.
»Men det skræmmer mig, at det bliver det enkelte menneske, der bliver pålagt at gøre noget og ikke dem, der sidder med knapperne og kan rykke på de store løsninger.«
