Med værterne Christian Fuhlendorff, Christian Frederiksen og Masoud Vahedi ved roret hopper 'Op af kaninhullet' ned i internettet fyldt med myter og konspirationer.

Her taler de om alt fra Frimurerlogen til Australien, der angiveligt ikke findes.

Men et afsnit viser sig ikke at være i orden, derfor har DR valgt at fjerne det fuldstændigt.

Det skriver DR på deres hjemmeside.

DR har valgt at fjerne en episoden, da man mener, at det ikke lever op til DR’s etiske retningslinjer.

Helt konkret skriver DR, at episoden indeholdt en række påstande om navngivne internationale virksomheder, som havde til intention at repræsentere teorier fremsagt på diverse internetfora, såkaldte konspirationsteorier.

Da den kontekst ikke fremstod tydeligt for lytterne, ligesom der ikke blev fulgt op på de konkrete påstande, har man valgt at fjerne afsnittet.

Derfor beklager DR også for afsnittet.

»Udsendelsen lever ikke op til DRs etiske retningslinjer, og udsendelsen er derfor afpubliceret. DR beklager,« skriver de på deres hjemmeside.

Ifølge fagbladet Journalisten lød den nu afpublicerede programtekst følgende: 

'Store (stygge?) virksomheder, der ejer verdenens største brands og med blandt andre Larry Fink i front derfor mere eller mindre styrer hele l*rtet?! Det lyder muligvis skørt, men lyder det også urealistisk? På en måde ikke …'