DR har netop afsløret at årets familiejulekalender er reddet.

Grundet coronakrisen frygtede DR i foråret at årets julekalender 'Julefeber' ikke kunne nå at blive færdig.

»Vi håber stadig at kunne have julekalenderen klar, men vi er udfordret, da vi stadig mangler optagelser,« fortakte mediedirektør Henriette Marienlund på et pressemøde tilbage i april.

Men nu kan DR - og seerne - altså ånde lettet op. Årets julekalender bliver nemlig til noget.

På et pressemøde fortæller DR's generaldirektør Maria Rørby Rønn onsdag, at det er lykkedes at gøre julekalenderen færdig, og den sendes som planlagt til december.

Oplysningerne om den kommende julekalender er indtil videre sparsomme.

Generaldirektøren kan dog godt afsløre, at julekalenderen er optaget på loftet af Det Kongelige Teater over Gammel Scene.

Det har i mange år været en tv-tradition, at DR og TV 2 hvert år skiftes til at producere en ny julekalender. Sidste år hittede TV 2 således med 'Tinka og Kongespillet'.