I forrige uge skulle den kræftramte Donald La Verne Smith have danset til 'Vild med dans – knækker cancer'.

Desværre måtte den 57-årige tømrer trække sig i sidste øjeblik, da hans helbred blev forværret.

Men nu er han troppet op til finalen i danseprogrammet, hvor B.T. møder ham på den røde løber forud for det store finaleshow.

»Jeg har det meget bedre nu,« fortæller Donald La Verne Smith.

»Jeg havde fået noget infektion. Og så røg mine infektionstal helt i vejret, og det er jo på grund af kemoterapi, så har man ikke noget immunforsvar.«

Donald med de andre 'Knæk Cancer'-dansere til 'Vild med dans'-finalen.
Donald med de andre 'Knæk Cancer'-dansere til 'Vild med dans'-finalen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Han er glad for nu at kunne se finalen i den dansekonkurrence, han selv skulle have svunget rundt med danser Karina Frimodt i for to uger tilbage.

Og ikke mindst er han glad for, at han og dansepartneren jo alligevel fik danset – selvom det blev på hospitalet for kun hans kone Helle, som ledsager ham nu i finalen.

»Det var en kanon oplevelse. Det er lige før, jeg tror, det var en bedre oplevelse, at kunne give en dans til min kone på hospitalet. Det var meget rørende,« siger den 57-årige tømrer.

Han har dog ikke fået nogen plads i aftenens finale – men den var desværre nok heller ikke gået, indrømmer han.

»Men anything is possible – det er mit motto!«