Filmstjernen Paul Walker havde glemt alt om et velgørenhedsarrangement, han skulle til. Arrangementet blev det sidste, han oplevede, for på vej hjem døde han i en trafikulykke.

Det fortæller hans mor, Cheyl, i en ny dokumentarfilm om filmstjernen, som er kendt for sin rolle i filmene 'Fast and the Furious'.

»Vi var i gang med en god snak, og han havde glemt alt om et arrangement, han skulle til. Så fik han en besked og sagde: 'Åh gud, jeg skal være et sted,'« siger Cheryl ifølge mediet People om sin søn, der i 2013 døde 40 år gammel.

Mere end en filmstjerne

Det var på det tidspunkt, at Paul Walker sagde farvel til sin datter og skyndte sig ud af huset på vej mod velgørenhedsarrangementet, der havde til formål at hjælpe ofrene for tyfonen Haiyan i Filippinerne.

Paul Walker kom også helskindet til arrangementet. Det var først på vej hjem, at hans ven og tidligere racerkører Roger Roda mistede herredrømmet over bilen og kørte ind i et vejtræ. Begge døde på stedet.

»Der er rigtig mange folk, som tænker: Åh, han var bare en filmstjerne, som døde i en trafikulykke. Men han var så meget mere. Det var bare en del af, hvem han var. Han var en fantastisk mand,« siger Cheryl.

Den nye dokumentarfilm ‘I am Paul Walker’ har premiere den 11. august på den amerikanske tv-kanal Paramount Network.