'X Factor' handler ikke kun om stemmen.

En vinder skal have hele pakken fra musikalitet til udstråling, sangstemme ... og navn.

B.T. har spurgt de ni deltagere og deres dommere, hvad der ligger bag deres nøje planlagte navne.

De unge solister

Mens Ankerstjernes grupper har konstruerede navne, og Oh Lands kun repræsenteres ved deres fornavne, har Thomas Blachman valgt fulde navne til sine deltagere.

Thomas Blachman og hans unge solister: Mathilde Caffey, Alma Agger og Emil Wismann.
Thomas Blachman og hans unge solister: Mathilde Caffey, Alma Agger og Emil Wismann. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»De er hele mennesker, og hele mennesker har både et for- og et efternavn. Sådan er det,« siger han kort.

Og sådan blev det til Mathilde Caffey, Alma Agger og Emil Wismann.

Solisterne over 23

Oh Lands deltagere præsenteres kun ved fornavn.

Kali, Nicklas og Ilona
I virkeligheden hedder de Kaspar 'Kali' Andersen, Nicklas Mietke og Ilona Michaela Artene.

Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, og hendes solister over 23 år: Kaspar 'Kali' Andersen, Ilona Michaela Artene og Nicklas Mietke.
Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, og hendes solister over 23 år: Kaspar 'Kali' Andersen, Ilona Michaela Artene og Nicklas Mietke. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg synes, det er for langt med efternavn, og de har nogle ret stærke navne i forvejen,« siger hun.

»'Kali' er i sig selv et kunstnernavn. Ilona er der ingen andre, der hedder. Nicklas havde ikke lyst til at bruge sit efternavn, så det var nemt nok.«

Kan man ikke frygte, de vil få sværere ved at få en musikkarriere efterfølgende, fordi man vil have en tendens til f.eks. at kalde Nicklas for 'X Factor-Nicklas', når man ikke kender hans efternavn?

»Jeg har ikke lyst til at pådutte dem alt muligt, de ikke vil. Det er jo voksne mennesker. Jeg synes, det ville være mærkeligt at opfinde alt muligt til dem.«

34-årige Kaspar 'Kali' Andersen.
34-årige Kaspar 'Kali' Andersen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Kaspar 'Kali' Andersen skiller sig dog ud ved ikke at bruge Kaspar. Men det har han nu aldrig gjort, fortæller rapperen, der fik sit navn på kostskolen.

»Jeg lavede ikke andet end at høre 2Pac, og i den periode var nummeret 'California Love' lige kommet frem, så ham, jeg boede med, begyndte at kalde mig Cali, fordi jeg var så vild. Men mit navn starter med 'K-A', så i stedet blev det til 'Kali'. Det har bare hængt ved lige siden.«

Grupperne

Ankerstjerne har ingen fast holdning til navne. En af hans grupper kom med deres eget navn, en anden fik et af mentoren, og den sidste gruppe hedder bare, hvad de hedder.

Magnus & Aksel består af 19-årige Magnus Lasse Petersen og den jævnaldrende Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf.
Magnus & Aksel består af 19-årige Magnus Lasse Petersen og den jævnaldrende Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Magnus & Aksel
»De kom og var sig selv, og det havde jeg lyst til at favne. Hver gang, jeg forsøgte at klistre noget på dem, føltes det forkert. Jeg vil ikke engang sige, hvilke navne der var i spil, for de var ikke fede. Det var bare kikset,« griner Ankerstjerne, hvis unge duo selv fortæller:

»Fordi vi ikke er fire piger for eksempel, så kan vores navne godt nå at stå på skærmen. Og nogle gange kan det godt virke lidt tacky med et navn. For vi er bare ... Magnus & Aksel,« siger 19-årige Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf.

»Det er måske ikke så opfindsomt, men det er sgu det, vi hedder.«

Han endte efter sin solo-audition i en konstrueret gruppe med den jævnaldrende Magnus Lasse Petersen.

Smokey Eyes bestående af 22-årige Cecilie Wøldike Nielsen og 23-årige Morten Bomholdt Skovlund Hansen.
Smokey Eyes bestående af 22-årige Cecilie Wøldike Nielsen og 23-årige Morten Bomholdt Skovlund Hansen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Smokey Eyes
For 22-årige Cecilie Wøldike Nielsen og 23-årige Morten Bomholdt Skovlund Hansen betyder navnet, at de indeholder mere, end man lige kan se.

»Jeg ser et billede for mig, hvor vi står i noget mørke, hvor der er en masse røg, og så kommer vi stille og roligt ud,« siger Morten Bomholdt Skovlund Hansen.

For Ankerstjerne var det bare vigtigt at være tro mod det, de to sangere selv kom med.

»Jeg havde egentlig 20 navne parat til dem. Sådan nogle lange nogle. Det kunne være noget med The Electric Lo-Fi Circus eller et eller andet gak. Men da jeg endelig hang ud med dem, fandt jeg ud af, at de bare var virkelig fede. Det ville jeg gerne ære,« siger han.

Sway bestående af 16-årige Roya Attaei, 15-årige Tiffany Kunstmann Andrews, 17-årige Miriam Larsen og 18-årige Camilla Alrøe Okotie.
Sway bestående af 16-årige Roya Attaei, 15-årige Tiffany Kunstmann Andrews, 17-årige Miriam Larsen og 18-årige Camilla Alrøe Okotie. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Sway
Boss, Innersound, Pazzion, Ying Yangs Angels. Destiny's Daughter, Destiny's ... grand cousin.

Der var mange mere eller mindre seriøse navne i spil, da de fire piger Tiffany Kunstmann Andrews, Camilla Alrøe Okotie, Roya Attaei og Miriam Larsen brainstormede.

»58. Jeg har talt dem. Og jeg har grinet så hårdt over dem,« siger 18-årige Camilla Alrøe Okotie.

Hør alle pigernes overvejelser i videoen over artiklen.

»Vi var på thairestaurant, og så var jeg sådan: 'Hvad nu, hvis vi hedder Boss?' Så troede vi i en periode, vi skulle hedde Boss. Og Miriam var sådan lidt: 'Naaarh', og vi kunne godt fornemme i gruppen, at vi ikke allesammen var totalt med på det her navn,« fortsætter hun.

»Og da Anker (Ankerstjerne, red.) så nævnte Sway, så var vi bare sådan: 'Yes'.«

Ifølge 16-årige Roya Attaei repræsenterer Sway det 'at have kontrol og bare svaje fra side til side'.

»Ja, og at man persuade'r (overbeviser. Udtales pur-sway-d, red.),« siger Camilla Alrøe Okotie.