Disney, Pixar og deres datterselsskaber er blever sagsøgt, fordi de angiveligt har baseret Toy Story 4-figuren Duke Caboom på den legendariske stuntartist Evel Knievel.

Ifølge nogle dokumenter, som TMZ er kommet i besiddelse af, hævder et firma ved navn K&K Promotions, hvis ejer tilfældigvis er Evel Knievel søn Kelly, at de ejer alle rettighederne til Evel Knievels person og brand.

De hævder også, at Disney ikke har fået nogen form for godkendelse fra K&K Promotions til at bruge Evel Knievel som inspiration.

K&K Promotions hævder at Disney blandt andet har kopieret Evel Knievels stuntcykel fra 70'erne. Derudover hævder de også at Disney instruerede deres ansatte på Toy Story 4 til ikke at nævne Evel Knivels navn under interviews.

Toy Story 4 kom i biograferne i juni 2019 og indbragte 1.073 milliarder dollars i billetsalg i hele verden.

Evel Knievel, der ofte bar en rød, hvid og blå jumpsuit, var en fremtræden entertainer og berømt vovehals i 1960'erne.

Han tiltrak publikum fra hele verden, når han forsøgte at flyve over parkerede biler på sin motorcykel. I 1976 prøvede han at flyve over springvandene på Caesars Palace i Las Vegas på sin motorcykel.

Hvornår en eventuel retssag starter, er ikke blevet offentliggjort endnu.