Premieren på TV2's liveudgave af X Factor blev indledt med voldsomt mange seerklager over dårlig lyd.
Seerne mente, der blandt andet lød som et toilet, og at der var skruet alt for højt op for rumklangen.
Du kan læse mere om sagen HER.
Showet startede derudover med et decideret lydkiks, da Oh Lands pigegruppe Echo begyndte helt uden lyd, så de måtte starte forfra.
Nu kommer TV2 med en forklaring på problemet.
TV2's underholdningschef, Dorte Borregaard udtaler i en mail:
»Vi har konstateret, at nogle seere desværre har oplevet problemer med lyden på X Factor« begynder hun og fortsætter:
»Problemet ligger hos udvalgte apparater og tv-udbydere der ikke gengiver lyden, som den skal efter specifikationerne. Det har fået os til at ændre på lyden i pausen, så seerne forhåbentlig får en bedre oplevelse.«
Hvorvidt den dårlige lyd har fået konsekvenser for seernes sms-stemmer er endnu uvidst.