Onsdag aften er der finale i TV 2-programmet 'Nybyggerne', hvor det af de fire deltagende par, som får flest seerstemmer, vinder det hus, de har bygget gennem sæsonen.

Vinderhuset, som TV 2 ofte har kaldt for Danmarks største tv-præmie, er i år sponsoreret af Birch Ejendomme.

Hvert hus er cirka 127 kvadratmeter med tilhørende 400 kvadratmeter grund. Hele baduljen, inklusiv de mange ugers renovering, er værdisat til 2.795.000 kroner.

Det beløb skal vinderparret dog betale skat af, når de flytter ind, for man er skattepligtig af gevinsten.

Deltagerne i årets 'Nybyggerne' er Karsten Poulsen og Stine Jylov fra gult hus, Lasse Hagelberg og Heidi Albrechtsen fra blåt hus, Mikkel Kristensen og Trine Ladekarl fra rødt hus samt Anders Peter Sandberg og Frederikke Stolbjerg fra grønt hus.
Deltagerne i årets 'Nybyggerne' er Karsten Poulsen og Stine Jylov fra gult hus, Lasse Hagelberg og Heidi Albrechtsen fra blåt hus, Mikkel Kristensen og Trine Ladekarl fra rødt hus samt Anders Peter Sandberg og Frederikke Stolbjerg fra grønt hus.
Vis mere

Til gengæld får de så også alle pengene selv, når de sælger huset – og det har størstedelen af de syv tidligere vinderpar altså valgt at gøre.

Men først skal man selvfølgelig lige have lov at flytte ind. Det kan dog godt tage sin tid.

For først skal vinderne have overstået de måneder, som overdragelsesperioden kan vare.

Derudover er der også gået et halvt års tid, siden optagelserne til sæsonen kom i kassen, og frem til at vinderne nu skal findes i finalen, der sendes live onsdag aften til et stort gallashow i Fængslet i Horsens.

Men hvad sker der så med de andre huse?

De tre tilbageværende 'taberhuse' bliver givet tilbage til Birch Ejendomme og forsøgt solgt som alle andre huse – og her får det par, der har renoveret huset de sidste mange uger, altså ingen forkøbsret.

Men det er ikke altid, at boligkøbere er klar på slattent håndværk og halve slutspurtsløsninger – selvom 'Nybyggerne'-parrene får kyndig hjælp af uddannede håndværkere undervejs til lovpligtige opgaver som tilslutning af el og vvs.

Og hvis der ikke kan findes en sælger til det renoverede taberhus, så bliver huset altså ryddet, hvilket det for nylig var tilfældet for sidste års deltagere Lucas og Martin.

Christian Degn er vært på 'Nybyggerne', mens dommerne er indretningsekspert Mette Helena Rasmussen og bygningskonstruktør Ask Abildgaard.
Christian Degn er vært på 'Nybyggerne', mens dommerne er indretningsekspert Mette Helena Rasmussen og bygningskonstruktør Ask Abildgaard.
Vis mere

De klagede over, at deres nybyggerhus blev 'jævnet med jorden' og gjort til 'en standard løsning', og det lød for mange som både synd, spild og svineri med de tilbageværende huse.

»Vi er opmærksomme på problematikken. Udgangspunktet er at de bliver sat til salg, som de står, når optagelserne er færdige. Derudover gennemgår vi husene for store fejl og mangler. Hvis husene efter et rum tid ikke kan sælges, som de står, så kan vi blive nødt til at bringe dem tilbage til en standardløsning,« har Sebastian Appleyard, intern jurist hos Birch Ejendomme, forklaret til TV 2.

Til gengæld har alle parrene forkøbsret på det inventar, de har indrettet deres hus med. Dog kun så længe, inventaret ikke er naglet fast til huset.

Det inventar, der ikke bliver solgt, bliver doneret til velgørenhed.