Det er en af de bedste danske fim inden for sin genre – men du må virkelig love ikke at se den.
Det er budskabet fra de på én gang begejstrede og frastødte anmeldere, der har set Christian Tafdrups nye film 'Speak No Evil', som havde premiere torsdag.
»Med 'Speak No Evil' har Christian Tafdrup simpelthen skåret en af de mest vellykkede danske gysere nogensinde – en galgenhumoristisk udstilling af den vægelsindede tøffelhelt og det moderne velfærdssamfunds kvælende konformitet,« skriver Soundvenue.
Mens Politiken går skridtet videre og siger, at der 'altid vil være et før og efter 'Speak No Evil'.
»Jeg kan ikke huske at have været så påvirket af en film. Nogensinde. Jeg føler mig udsat for et sadistisk overgreb og ved stadig ikke, om det er okay med mig. Jeg skal i hvert fald aldrig se den igen. Men midt i forfærdelsen havde jeg også en intuitiv fornemmelse af at have set et stort og uomgængeligt kunstværk, der har sat en ny milepæl i dansk filmhistorie,« skriver Politikens anmelder Joakim Grundahl.
I filmen undersøger den 43-årige skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Christian Tafdrup, hvorfor vi danskere hellere vil smile høfligt, mens vi bliver kørt rundt i manegen, end at ødelægge den gode stemning ved at sige fra.
Det gør han med ægteparret Bjørn og Louise og deres datter, Agnes, som charmeres af en hollandsk familie på en ferie i Toscana og efter hjemkomsten takker ja til at besøge dem i deres hus hjemme i Holland.
Men her, på det hollandske pars hjemmebane, oplever de pludselig en sært grænseoverskridende adfærd, som kolliderer med de danske gode manerer. Og hvornår kan man som gæst tillade sig at påtale værtens dårlige opførsel? I Bjørn og Louises tilfælde er det først, når det er for sent.
Amerikanske Variety sammenligner den danske gyser med det sadistiske mesterværk 'Funny Games'. iHorror kalder den både 'akavet' og 'rædselsfuldt foruroligende' og får dig til at tvivle på, hvilke karakterer der er gode og onde, og om de i virkeligheden bare er almindelige dumme mennesker som dig og mig.
Men også herhjemme har filmen sat sig fast i anmelderne. Ikke mindst hos Politikens anmelder.
»Da jeg kom ud af biografen, måtte jeg ringe til min kollega Michael Bo, som havde set filmen et par dage før og havde haft svært ved at sove. Vi talte sammen i en time, ikke som filmjournalister, men som to mennesker, der har overværet et voldsomt trafikuheld og har behov for at bearbejde det sammen,« lyder det videre i anmeldelsen.
Og det var netop Christian Tafdrups ønske at lave »Danmarks mest ubehagelige film«, fortæller han til Kino.dk.
»Jeg kan godt lide at udfordre. Jeg synes, at der er en tendens til, at når man går i biografen eller ser film derhjemme, så er det behageligt. Der er mange film, der er gode, men minder om hinanden. Der er mange budskaber, der bekræfter noget, vi godt ved i forvejen,« siger instruktøren.
»Jeg ved ikke, om jeg tænkte, at nu ville jeg provokere. Jeg vil udfordre og presse folk, prikke til dem, få dem til at tale sammen bagefter. Måske indrømme noget i sig selv, som de fortrænger, eller som de ikke er stolte af.«
