Der var krise under bedømmelsen af lørdagens hemmelige udfordring i ‘Den store bagedyst,’ hvor deltagerne skulle bage roulade.

»En af de piger, der afvejer ingredienserne, havde ved et uheld givet Emil kartoffelmel i stedet for flormelis,« fortæller Markus Grigo, der er den ene af de to dommere i programmet.

Det var den klassiske udfordring i diverse madlavningsprogrammer: kokkens efterfølger - eller i dette tilfælde: konditorens efterfølger.

Det betød, at deltagerne hver især havde fået afvejet de ingredienser, de skulle bruge, så de bedst muligt kunne følge de to dommere, mens de bagte og samlede rouladen.

En runner havde ved et uheld givet Emil en ekstra skål kartoffelmel i stedet for flormelis.
En runner havde ved et uheld givet Emil en ekstra skål kartoffelmel i stedet for flormelis.
Vis mere

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at der blev taget fejl af flormelis og kartoffelmel, men det kan jo ske for enhver. Jeg kunne godt se, at bunden havde opført sig underligt,« fortæller den dobbelte mesterbager Emil til DR.

Da dommerne fik rouladen i munden, så de meget mærkelige ud i hovedet, og 17-årige Emil fik lidt blanke øjne.

»Jeg tænker, at vi lige skal have en pause og snakke,« sagde Markus Grigo og kiggede over på en af producenterne.

Emil grinte lidt nervøst.

Emil har allerede vundet titlen som mesterbager to gange.
Emil har allerede vundet titlen som mesterbager to gange.
Vis mere

»Jeg talte med Markus og de andre deltagere inden bedømmelsen, og det var jo helt fint, at de så kunne bekræfte min formodning, da de smagte den. Derfor bedømte de den også, som hvis det ikke var sket,« forklarer Emil.

Faktisk var der ingen tvivl om, at det ikke var Emil selv, der havde lavet fejlen.

»Emil har været stabil igennem alle programmer. Han kunne ikke have lavet fejlen,« siger den mandlige dommer Markus Grigo.

Emil endte med en femteplads i den hemmelige udfordring og en undskyldning fra pigen, der havde hældt forkert op i skålen.

»Den søde ’runner’, der havde vejet ingredienserne af, kom også forbi og sagde undskyld, så der er ingen grund til at være sur,« fortæller han.

Emil løb ikke med endnu en mesterbagertitel lørdag aften.

Dog blev han i konkurrencen og bager derfor videre i næste afsnit af 'Den store bagedyst.'