Det betyder som bekendt også, at der nu forinden er blevet offentliggjort de nominerede til den omvendte Oscar: The Razzies. Prisfesten, der kårer de dårligste indenfor filmens verden.
Parodiprisuddelingen, der også går under navnet De Gyldne Hindbær, løber nemlig af stablen for 42. gang, hvor årets dårligste film, skuespillere og instruktør skal kåres.
Men i år er der også kommet en helt ny kategori i spil – og det er kun Bruce Willis, der kan vinde i den.
Således ser det modsatte af en Oscar-statuette ud: En Razzie.
Bruce Willis er nemlig »en Razzie-kending, hvis optræden i ikke mindre end OTTE film i 2021 har sikret ham en kategori helt for ham selv,« skriver den omvendte Oscar-prisuddeling i offentliggørelsen af årets nominerede.
Den nye særkategori hedder derfor Dårligste præstation af Bruce Willis i en 2021-film.
Den kategori kan den 66-årige 'Die Hard'-skuespiller så vinde for en af sine otte film fra sidste år, nemlig 'American Siege', 'Apex', 'Cosmic Sin', 'Deadlock', 'Fortress', 'Midnight in the Switchgrass', 'Out of Death' eller 'Survive the Game'.
Dagen før Oscar-prisuddelingen om søndagen afsløres alle de (u)heldige Razzie-vindere lørdag 26. marts.
Her er det særligt Joe DiPietro-musicalen om prinsesse Diana, 'Diana the Musical', der står til at skulle op på podiet med hele ni nomineringer – ikke mindst for Værste film.