Lyt til artiklen

Dynen løftes i den grad på Simon Spies og hans forhold til alt fra kvinder til den danske presse.

Rejsekongens relation til de såkaldte 'morgenbolledamer' har været i vælten efter DRs nyeste dokumentar om selvsamme emne, men en liste over journalister og redaktører, der modtog gaver fra Simon Spies, sætter nu også fokus på hans forhold til pressen.

I programmerne hos DR står flere kvinder frem og fortæller, at de følte sig nødsaget til at gå i seng med Simon Spies, fordi de ellers risikerede fyring eller at blive frosset ud af arbejdspladsen.

Flere af kvinderne fortæller, at de var mellem 15 og 18 år – nogle helt ned til 14 år – da de var sammen med ham.

Spørgsmålet har siden været, hvordan den danske presse kunne skrive så flatterende og humoristisk om rejsekongen, hvis alle vidste, at 'morgenbolledamerne' nok nærmere var piger fra små kår, der blev betalt for samværet med den ældre mand.

Listen viser, hvordan den danske presse modtog gaver fra Simon Spies.
Listen viser, hvordan den danske presse modtog gaver fra Simon Spies. Foto: Aage Sørensen
Vis mere

Forklaringen skal muligvis findes i Spies-koncernens egne arkiver.

DR har fået indsigt i flere dokumenter, der viser, at journalister og redaktører i 1980erne modtog invitationer til rejser og fester samt julegaver fra Spies.

Listen deles igen og igen på de sociale medier, hvor flere opfordrer til, at man som journalist også tager sin del af ansvaret for, at Simon Spies kunne agere, som han gjorde, uden at pressen reagerede kritisk.

På listen over folk, der har modtaget julegaver, optræder en chefredaktør på Ekstra Bladet, en chefredaktør på Billed-Bladet, en chefredaktør på Se og Hør samt flere redaktører fra Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Weekendavisen, Jyllands-Posten, Se og Hør og Billed-Bladet.

Dokumenterne viser, hvilke chefer og redaktører der fik gaver fra Spies-koncernen. Foto: DR/Instagram.
Dokumenterne viser, hvilke chefer og redaktører der fik gaver fra Spies-koncernen. Foto: DR/Instagram.
Vis mere

En anden optegnelse viser, hvor forskellige redaktører, journalister og fotografer skal sidde på et fly, hvor destinationen ikke står nævnt.

Derudover har Simon Spies-koncernen inviteret til 'pressefrokost' på Hotel Richmond i København i 1983.

Her var det alle de store danske dagblade, der var inviteret.

B.T. har undersøgt listen for at kontakte de chefredaktører, der er nævnt som modtagere af gaver fra Simon Spies.

Ekstra Bladets chefredaktør i 1980erne, Sven Ove Gade, afviser at kommentere, hvad han som chefredaktør modtog fra koncernen.

»Det har jeg bestemt ikke lyst til at tale om,« lyder det – inden der med bestemt tone bliver sagt »farvel« og lagt på, da B.T. fanger ham over telefonen.

De andre nævnte chefredaktører er i dag afgået ved døden.

Hos nutidens chefredaktører er meldingen klar: Det er ikke muligt at betale sig til eller fra spalteplads.

Niels Pinborg, der er chefredaktør på Se og Hør, fortæller, at dokumentarens fremstilling af medierne ikke er en, der kendetegner nutiden.

»Det er bestemt ikke et mediebillede, som jeg kan genkende. Vi havde en toplinje hos Se og Hør, men den er lukket for otte år siden. Og for at slå det helt fast, så er det ikke muligt at få penge for en historie eller give penge for ikke at medvirke i en historie hos os,« lyder det.

Han ønsker af princip ikke at udtale sig om, hvad der foregik på Se og Hør-redaktionen i 80erne.

»Jeg var seks år gammel, men jeg kan da sige, at Se og Hør var et 'festblad' dengang. Vi var ikke et kritisk medie, det er vi blevet efterfølgende.«

Derfor er det for chefredaktøren også uvæsentligt at tage afstand fra eller undskylde for mediets opførsel i fortiden.

»Det vil være som at undskylde for, at det regner.«

Chefredaktør på B.T. Pernille Holbøll mener heller ikke, at man kan undskylde andres handlinger.

»Alle medier bør efter det her kigge kritisk på, hvordan det kunne lade sig gøre, at man fortalte fejrende og festligt om noget, hvor der var tale om overgreb, det gælder også B.T. Jeg mener ikke, at man kan undskylde for, hvad andre har gjort dengang, men som medie i dag er det vores opgave at afdække det, der er sket. Vi skal gå kritisk til værks, og vi skal være med til at skabe en debat, hvor sandheden for så vidt muligt kommer frem.«

Historierne om Simon Spies og hans forhold til pressen skal ifølge Pernille Holbøll give anledning til refleksion hos medierne.

»Det er ikke validt argument, at der var tale om en 'anden tid', og vi skal gå kritisk til det, der kommer frem nu.«

Samtidig slår hun fast, at hvis nogen skulle være i tvivl, er det heller ikke muligt i dag at købe pressen på B.T.

»Vi betaler naturligvis ikke for historier. Det sker, at vi efter ophavsretten betaler for materiale, hvis vi bringer det, men der er aldrig tale om betaling for historier.«