I bogen 'Så gå dog fra ham!' åbner Luna Munk ærligt op omkring de mange år, hun levede i et voldeligt forhold.
‘De unge mødre’-deltageren Luna Munk kan officielt kalde sig forfatter, efter hun tidligere på måneden udkom med bogen ‘Så gå dog fra ham!‘ hos forlaget mellemgaard, hvor den unge mor ærligt fortæller om sit liv og især det voldelige forhold med ekskæresten, der er far til hendes tre børn. Bogen handler i høj grad om forholdet, og hvordan Luna kom videre og samlede styrken til at gå fra ham. Læserne kommer med helt ind i Lunas liv og tanker, da hun ifølge hende selv sad forgældet af kviklån og endelig blev gravid igen, efter hun godt et år tidligere havde fået en abort, der havde knust hende og kæresten.
'Jeg husker, hvordan jeg lå der på gulvet i fosterstilling, slagene haglede som altid ned over mig. Noget jeg jo var vant til, men rent intuitivt lå jeg der og beskyttede min efterhånden store mave. Jeg frygtede, at han ville ramme min mave ved en fejl, fordi jeg vidste godt, at han ikke ville ramme den med vilje. Han glædede sig til, at vores barn kom til verden, og han glædede sig til at blive far, det fortalte han mig hele tiden,' skriver hun i bogen.
'Lige pludselig, midt i alle slagene, så gjorde han det, som ikke måtte ske, han begyndte at sparke mig, og han fik plantet et solidt spark i min mave. Jeg skreg op af mine lungers fulde kraft: ”Barnet!” og pludselig stod han der helt fastfrosset og kiggede på mig. Han stoppede med at slå på mig og sagde ikke et ord. Han gik bare sin vej.'
'Jeg er blevet overfaldet'
Luna var i chok, og stortudende trak hun i sine sko og gik ned på gaden. Her kom hun frem til, at hun skulle på hospitalet og have hjælp.
'Jeg fandt min mobiltelefon frem og ringede min bedste veninde op. Alt imens bib-tonen i telefonen lød, så gik jeg mere og mere i panik. Hvad havde jeg gang i? Hvad ville hun ikke tænke om mig? Jeg har jo løjet for hende. Hun ville jo tænke, at jeg var sindssyg, at jeg var blevet i det her så længe, at jeg var gravid med hans barn. Tankerne fløj uhæmmet rundt, og jeg overvejede at lægge på og at lade som ingenting.'
'Jeg nåede ikke at lægge på, og da hun tog røret, og jeg hørte hendes stemme, brød jeg helt sammen, jeg græd helt ustyrligt og uhæmmet, og jeg kunne slet ikke trække vejret, og inden jeg nåede at tænke mig om, så endte jeg med at få sagt: ”Jeg er blevet overfaldet!” og derfra kom min første store løgn. Jeg hørte mig selv udefra stå hulkende og fortælle, at jeg var blevet overfaldet af tre unge fyre,' skriver hun.
Veninden tog sin mor med og hentede Luna. De tog hende på skadestuen, hvor de heldigvis fandt ud af, at barnet havde det godt. Og de fik overbevist den unge mor om, at hun skulle kontakte politiet.
'Jeg fortalte mig selv, at det nok skulle gå, at jeg ville lave en anmeldelse til politiet, og at jeg så ville trække den tilbage og lade det hele gå i glemmebogen. Fordi jeg vidste godt, at jeg ikke bare kunne sige nej til den anmeldelse. Det ville jo virkelig virke suspekt, hvis jeg pludselig ikke ville lave en anmeldelse oven på alt det, som var sket, skriver Luna, der tog på politigården sammen med billeder skaderne og en redeførelse fra lægen.'
'Jeg genfortalte min historie, der efterhånden sad fast, og jeg kom med lettere vage beskrivelser af ”gerningsmændene”. Jeg blev konstant ved med at lægge vægt på, at jeg var usikker og omtåget, for jeg vidste, at det også ville være underligt, hvis jeg kunne beskrive dem alle helt detaljeret.'
Politiet: Vi ved jo, hvad der er sket
Mandagen efter ringede Luna til politiet, der dog ikke ville gå med til at trække sagen tilbage, før Luna selv mødte op på politistationen til en personlig samtale. Med stor frygt takkede hun ja.
'Jeg fandt mig selv rystende og bange, inden jeg skulle ind til mødet. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske, og usikkerheden forstærkede blot alle mine tusinde følelser. Jeg havde alle mulige scenarier oppe i mit hoved, hvordan de ville anholde mig og sigte mig for falsk anklage for at have udnyttet deres ressourcer.'
'Fordi det var jo det, jeg havde gjort, og jeg vidste godt, at det var forkert, min dårlige samvittighed var stor. Jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at det her skulle gå så langt. En yngre, kvindelig politibetjent kom og hentede mig og førte mig ind i et lokale. Hun var meget stram i betrækket, noget som bestemt ikke gjorde mig mere tryg. Hun kiggede på mig, mens hun stillede en række spørgsmål for at få bekræftet, at jeg ville trække sagen tilbage.'
Politiet var dog udmærket godt klar over, at Luna havde løjet for dem omkring overfaldet.
'Pludselig kiggede hun på mig og sagde: ”Vi ved jo godt, hvad der er sket, jeg kan se i dine tidligere sager, hvor mange gange politiet har været ude ved jer. Vil du ikke fortælle mig, hvad der virkelig skete?” Jeg lukkede helt i, jeg sad bare med en krop, der gik i totalt alarmberedskab.'
'Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre, jeg var slet ikke klar til det her, klar til at miste ham, fordi det ville jeg gøre, hvis jeg åbnede munden. Jeg kunne godt være sammen med ham, hvis jeg fortalte sandheden, men ingen ville nogensinde tillade det, og det var det, som jeg frygtede mest, at andre fandt ud af det,' skriver Luna i bogen.
Gang på gang afviste hun betjenten, der sluttede mødet af med at sige, at hun i stedet ville kontakte kommunen med sine bekymringer omkring den gravide Luna og det familie, som det kommende barn ville blive en del af.
Hvordan de efterfølgende møder med kommunen forløb, og hvordan Luna og ekskæresten efterfølgende havde det, kan du læse i bogen.
‘Så gå dog fra ham!‘ er udkommet hos forlaget mellemgaard til en vejledende pris på 139 kroner for en e-bog og 169,95 kroner for en fysisk bog.
Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk
