‘De forbandede år’ lykkes ikke på alle planer, men behandler interessant den danske samarbejdspolitik under 2. Verdenskrig.

‘De forbandede år’ er en film, der gerne vil en hel masse. Den lykkes ikke med det hele, men med ganske mange ting. Frem for alt har den et forfriskende take på 2. Verdenskrig. Der findes utroligt mange danske film om tapre frihedskæmpere, men ‘De forbandede år’ fokuserer i stedet på samarbejdspolitikken.

Jesper Christensen spiller fabrikanten Karl Skov, der står i spidsen for en familie med fem hel- og halvvoksne børn og også agerer faderfigur for sine ansatte. Da besættelsen er en realitet, vil Skov først overhovedet ikke handle med tyskerne, men da han må fyre folk på fabrikken, og familiens egen økonomi skranter, bliver hans principper mere og mere løse.

Det kan man sagtens sidde i bagklogskabens lys og fordømme, men filmen formår fint at vise, at der er flere nuancer i sagen end som så. Som da Karls brushovedede søn Aksel hidsigt brokker sig over, at det danske politi agerer stik-i-rend-drenge for værnemagten, og Karl spørger: “Ville du hellere have, at politiet blev tysk?”.

Karl Skovs fem børn kunne til gengæld med fordel have været reduceret til tre, for der er simpelthen lidt for mange historier, der bliver forsøgt fortalt på én gang, og nogle af figurernes personlige rejser og valg forekommer lidt postulerede, fordi der ikke helt er tid nok til at bygge karaktererne op – som der ville have været i f.eks. en tv-serie.

I samme mavesure afdeling kan man indvende, at en del af replikkerne ikke virker specielt organiske, men mere som nogle, der har til formål at forklare os, hvad der sker. Og at ‘De forbandede år’ ikke helt får afrundet sin fortælling, så man sidder med fornemmelsen, at filmen lige så godt kunne have sluttet en halv time før eller varet en halv time mere.

Til gengæld kan man glæde sig over fremragende skuespil over stort set hele linjen, hvor Jesper Christensen endnu engang markerer sig som et mageløst stort talent, der kan formidle en hel masse følelser ved at bruge ganske få ansigtsmuskler. Men det vidste man jo godt i forvejen – den store positive overraskelse er Mads Reuther (der bl.a. har medvirket i serierne ‘Herrens veje’ og ‘Perfekte Steder’), der i den grad brænder igennem som Karls idealistiske søn, Aksel.

Instruktør: Anders Refn. Med: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen

Andre læser også