Superheltefilmen "Spider-Man: Brand New Day" har fået en super start i de danske biografer.

158.163 personer har set den nyeste Spider-Man-film i åbningsdagene fra onsdag den 29. juli, hvor den havde premiere, til søndag den 2. august.

Dermed står "Brand New Day" for den største åbning i de danske biografer i år.

Til sammenligning solgte Christopher Nolans filmatisering af den græske digter Homers epos "Odysseen" 82.157 billetter i åbningsdagene fra den danske biografpremiere torsdag den 16. juli til og med søndag den 19. juli.

Det skriver produktions- og distributionsselskabet SF Studios i en pressemeddelelse.

- Vi fulgte selvfølgelig nøje med, da "The Odyssey" åbnede flot. At vi få dage senere selv åbner med næsten dobbelt så mange billetter, er helt uvirkeligt, lyder det fra Frederik Malling Juul, der bærer titlen head of theatrical distribution hos SF Studios.

RITZAU