'Badehotellet' er Danmarks mest populære tv-serie. Se her, hvem danskerne har kåret til den største stjerne på hotellet.

Siden TV 2 i 2013 havde premiere på serien om livet på et nordjysk badehotel i slutningen af 1920'erne, har den delt vandene.

Smagsdommerne synes, det er alt for overspillet. Men knap halvanden million danskere er ligeglade og ser gladeligt med, når der hvert år i januar er premiere på en ny sæson.

I afstemningen, der er foretaget af analysebureauet YouGov, har man kunnet stemme på de karakterer fra 'Badehotellet', der har været med i alle syv sæsoner. Vi begynder fra bunden af listen:

14. Grevinde Anne-Grethe (Benedikte Hansen)

Grev Ditmars mor er en sjælden gæst på badehotellet og måske derfor også en af seriens mindst populære karakterer. I den aktuelle sæson er det mest hendes nye mand, redaktør Brun, der løber med opmærksomheden, da han inviterer danske nazister til familiens gods, Frisenholm.
Stemmeprocent: 2.
Mest populær blandt: 18-29-årige mænd fra Jylland.

Benedikte Hansen spiller grevinde Anne-Grethe.
Benedikte Hansen spiller grevinde Anne-Grethe.
Vis mere

13. Kontorchef Hjalmar Auerland (Peter Hesse Overgaard)

Hjalmar Auerland er badehotellets store pessimist, der siden første sæson har kedet de andre gæster med dommedagshistorier fra Hitlers Tyskland. Det falder åbenbart ikke i flertallet af seernes smag, og derfor får han en trist 13.-plads i afstemningen.
Stemmeprocent: 3.
Mest populær blandt: 18-44-årige mænd fra Sjælland og øerne.

Peter Hesse Overgaard spiller hr. Auerland.
Peter Hesse Overgaard spiller hr. Auerland.
Vis mere

12. Grev Ditmar (Mads Wille)

I sæson syv kæmper grev Ditmar med sin mors nye mand, der er nazist, samt med, at Mitzi har meldt deres søn ind i Hitlerjugend. Det er derudover ikke nemt at være hemmelig homoseksuel under Anden Verdenskrig, og på denne liste giver seerne ham kun en 12.-plads.
Stemmeprocent: 4.
Mest populær blandt: 30-44-årige mænd og kvinder fra København.

Mads Wille spiller grev Ditmar.
Mads Wille spiller grev Ditmar.
Vis mere

11. Alice Frigh (Anette Støvelbæk)

Kæmpede i de første sæsoner med sin mand, fabrikant Otto Frigh, der hellere ville have en yngre model. Siden er hun blevet enke og kæmper nu med to voksne børn, der finder kærester under deres sociale status – og nå ja, så kæmper hun også med selv at finde kærligheden igen.
Stemmeprocent: 7.
Mest populær blandt: +75-årige kvinder fra København, Sjælland og øerne.

Anette Støvelbæk spiller fru Frigh.
Anette Støvelbæk spiller fru Frigh.
Vis mere

10. Morten Enevoldsen (Morten Hemmingsen)

Siden Morten dukkede op i første sæson som en fattig fisker, har han kæmpet sig op i de sociale rækker og er i dag skibsreder i Newcastle. Måske han havde været mere populær blandt seerne, hvis hans kone, den tidligere stuepige Fie (Rosalinde Mynster), stadig var med i 'Badehotellet'?
Stemmeprocent: 9.
Mest populær blandt: 18-29-årige mænd fra Sjælland og øerne.

Morten Hemmingsen spiller Morten Enevoldsen i 'Badehotellet'. Her med sin tv-hustru Rosalinde Mynster.
Morten Hemmingsen spiller Morten Enevoldsen i 'Badehotellet'. Her med sin tv-hustru Rosalinde Mynster.
Vis mere

8. Helene Weyse (Cecilie Stenspil)

Først var hun gift med hr. Auerland, så var hun utro med hr. Weyse og blev gravid. I dag er hun stadig sammen med hr. Weyse, men formår stadig at have et godt forhold til sin eksmand. Det belønner danskerne med en ottendeplads.
Stemmeprocent: 10.
Mest populær blandt: 30-44-årige mænd fra Sjælland og øerne.

Cecilie Stenspil spiller fru Weyse.
Cecilie Stenspil spiller fru Weyse.
Vis mere

8. Otilia (Merete Mærkedahl)

Stuepigerne er populære blandt 'Badehotellet'-fans, men måske det er Otilias ofte sure hoved, der giver hende den dårligste placering blandt køkkenfolket.
Stemmeprocent: 10.
Mest populær blandt: +60-årige kvinder fra Jylland.

Merete Mærkedahl spiller Otilia.
Merete Mærkedahl spiller Otilia.
Vis mere

7. Edith Marie Jensen (Ulla Vejby)

'Badehotellet's største sladderhoved presser sig lige nøjagtig foran sin veninde/fjende Otilia på listen over danskernes favoritkarakterer. Det kunne de to nok godt få en lang diskussion op at køre over.
Stemmeprocent: 15.
Mest populær blandt: 60-74-årige kvinder fra Jylland

Ulla Vejby spiller Edith.
Ulla Vejby spiller Edith.
Vis mere

6. Therese Madsen (Anne Louise Hassing)

Hr. og fru Madsen er i en anden afstemning blevet kåret til 'Badehotellet's mest populære par. Therese, der ofte må smække døren i hovedet på sin brovtende mand, må dog her nøjes med en plads ude af toppen.
Stemmeprocent: 18.
Mest populær blandt: 60-74-årige kvinder fra København.

Anne Louise Hassing spiller fru Madsen.
Anne Louise Hassing spiller fru Madsen.
Vis mere

4. Amanda Berggren (Amalie Dollerup)

Amanda tjekkede ind på badehotellet som en forkælet teenager. Siden har hun været igennem to forliste ægteskaber, før hun i dag har kæmpet sig op til at styre hele hotellet. Amanda er ikke overraskende mest populær blandt de yngste seere.
Stemmeprocent: 20.
Mest populær blandt: 18-29-årige mænd fra Jylland.

Amalie Dollerup spiller Amanda Berggren.
Amalie Dollerup spiller Amanda Berggren.
Vis mere

4. Olga Fjeldsø (Birthe Neumann)

Til trods for at fru Fjeldsø ofte er lige så pessimistisk som hr. Auerland, så er danskerne vilde med hende. I den seneste sæson syv har hun stået for et af de mest rørende øjeblikke, da hun bliver stuepigen Nanas fortrolige.
Stemmeprocent: 20.
Mest populær blandt: 45-74-årige kvinder fra København og Sjælland.

Birthe Neumann (bagest) spiller fru Fjeldsø.
Birthe Neumann (bagest) spiller fru Fjeldsø.
Vis mere

3. Georg Madsen (Lars Ranthe)

Stor vom, høj cigarføring. 'Badehotellet's grosserer Madsen er en af hotellets mest larmende karakterer, og det er noget, danskerne kan lide. Hans ægteskab med fru Madsen trækker helt sikkert op i bedømmelsen.
Stemmeprocent: 24.
Mest populær blandt: +75-årig mænd fra Sjælland og øerne.

Lars Ranthe spiller grosserer Madsen.
Lars Ranthe spiller grosserer Madsen.
Vis mere

2. Molly Andersen (Bodil Jørgensen)

'Badehotellet's rare gamle bedstemor taber lige netop kampen om danskernes gunst til en vis selvcentreret skuespiller. Bodil Jørgensen har udtalt, at hun agter at være en del af serien, indtil Molly-karakteren dør, så måske hun en dag indtager førstepladsen.
Stemmeprocent: 26.
Mest populær blandt: +60-årige kvinder fra Jylland.

Bodil Jørgensen spiller fru Andersen. Her med sin mand, Peter Andreas.
Bodil Jørgensen spiller fru Andersen. Her med sin mand, Peter Andreas.
Vis mere

1. Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen)

Kongen af 'Badehotellet'. Danskerne har kåret den ofte ynkelige, humørskiftende kvindebedårer til deres yndlingskarakter i 'Badehotellet'. Hr. Weyse tjekkede ind på hotellet i første sæson med sin tredje kone, den gravide Sibylle. Så kastede han sig over fru Auerland, og i sæson syv kæmper han så med nazisterne, der er faldet for hans charme.
Stemmeprocent: 37 procent.
Mest populær blandt: 45-59-årige mænd og kvinder uden for København.

Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil som hr. og fru Weyse.
Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil som hr. og fru Weyse.
Vis mere

Divaen i lære hos Ghita Nørby:
44-årige Jens Jacob Tychsen fortalte sidste år til Alt for damerne, at han var i lære hos selveste Ghita Nørby, da han i midten af 90'erne søgte ind på skuespillerskolen i Aarhus.

Efter mindre roller i tv-serier som 'Rejseholdet', 'Sommer' og 'Borgen' fik han i 2013 sit folkelige gennembrud i 'Badehotellet', hvor han byggede sin hr. Weyse-karakter på datidens store kongelige skuespillere Poul Reumert og Johannes Meyer.

Han har fortalt til ugebladet, at han var bange for, at hans casting havde været for opskruet.

»Det var det ikke. Vi lægger alle sammen 20 procent oveni, når vi er på 'Badehotellet', for sådan er stilen. Det er folkekomedie og helt fantastisk at være en del af.«

Sidste år afslørede Jens Jacob Tyhcsen over for B.T., at han ikke selv ser 'Badehotellet', da han hader at se sig selv på tv.

Andre læser også