Flere danskere er tydeligvis ikke tilfreds med mindekoncerten til ære for Kim Larsen.

Det fremgår tydeligt, hvis man hurtigt tager et kig på Twitter.

På det sociale medie tøver flere brugere ikke med at hakke showet ned.

Rasmus Madsen skriver følgende:

'Kan næsten ikke håndtere at det hyldest-show er så dårligt.. Dorte Gerlach eneste højdepunkt. Resten har været decideret pinligt.. Nogle må gøre noget... NU'

En anden bruger, Christian Lorentzen, skriver:

'Undskyld, men det er jo en decideret pinlig hyldest indtil videre'

Tony Lorentzen er mere specifikke om enkelte optrædener.

'Mette Lindberg og Kira Skov synger Kim Lsrsen på DR. Det kunne vi godt have været foruden'

Endelig skriver Kenneth Clausen:

'Kan man blive mere trist efter at #kimlarsen er død? Svaret er ja. Mindekoncerten på Rådhuspladsen er rystende ringe. Kim havde fortjent mere.'

Jan Lagermand, som er underholdningschef i DR, er dog af en anden holdning.

»Folk må selvfølgelig mene, hvad de vil. Jeg synes til gengæld, at kunsterne leverede, hvad de skulle. De leverede en særlig stemning til folket, og det gør mig varm i hjertet,« fortæller Jan Lagermand til B.T.

Alligevel vil Jan Lagermand tage kritikken til sig.

»Nu er det jo ikke sikkert, vi skal holde en lignende koncert. Men det ville være dumt ikke at tage erfaringerne med. Derfor vil vi kigge på kritikken og tage den alvorligt.«

Du kan se flere reaktioner på showet i vores live-blog herunder: