Den danske kortfilm 'On My Mind' fik ikke nogen statuette med hjem fra årets Oscar-uddeling.

Den danske kortfilm 'On My Mind' af Martin Strange-Hansen får ikke en Oscar med hjem fra prisuddelingen i Los Angeles natten til mandag dansk tid.

I kategorien 'Bedste Kortfilm' vinder filmen med den engelske titel 'The Long Goodbye' af Riz Ahmed og Aneil Karia.

Kortfilmen er baseret på et musikalbum af Riz Ahmed, der er skuespiller og rapper.

Det var anden gang i karrieren, at Martin Strange-Hansen var nomineret til en Oscar. I 2003 vandt han 'Bedste Kortfilm' med filmen 'Der er en yndig mand'.

'On My Mind' er produceret af Kim Magnusson, der tidligere har vundet to Oscar-statuetter.

I hovedrollerne er Camilla Bendix og Rasmus Hammerich.

B.T. har fået en kommentar fra Rasmus Hammerich, der natten til mandag er til stede i Oscar-salen.

»Super ærgerligt. Men kæmpe ære at være nomineret og fantastisk at være til showet! En vild rejser, som heldigvis fortsætter længe endnu,« skriver skuespilleren i en sms og sender en selfie.

Rasmus Hammerich og holdet bag 'On my mind' vandt desværre ikke den eftertragtede Oscar-statuette. Her et foto sendt direkte fra salen.
Rasmus Hammerich og holdet bag 'On my mind' vandt desværre ikke den eftertragtede Oscar-statuette. Her et foto sendt direkte fra salen. Foto: Privatfoto.
Vis mere

/ritzau/