Når Daniel Craig til april for femte gang trækker i James Bond-jakkesættet i filmen 'No Time To Die', bliver det også den sidste.

Den 51-årige britiske skuespiller, der debuterede som den ikoniske agent tilbage i 2006 i filmen 'Casino Royale' - blandt andet overfor Mads Mikkelsen som skurken Le Chiffre - slår i et interview med det tyske medie Express endnu engang fast, at nu er det definitivt slut.

»I fremtiden må en anden gøre det,« lyder det.

Han tilføjer derudover, at han heller ikke har ambitioner om at sætte sig i instruktørstolen i forbindelse med kommende 'James Bond'-film.

Daniel Craig.
Daniel Craig. Foto: LEON NEAL
Vis mere

»For Guds skyld nej. Jeg kan godt lide (efter arbejde, red.) at komme hjem, få noget at spise og så gå i seng. Som instruktør arbejder du videre om aftenen sammen med producerne og manuskriptforfatterne. Og så får du to timers søvn, før du tager tilbage på sættet. Nej tak,« afviser han.

Den kommende 'James Bond'-film 'No Time To Die', der altså får premiere til april, skiller sig ud ved, at en kvindelig agent overtaget 007-nummeret fra James Bond.

The Guardian kunne tidligere på året afsløre, at skuespilleren Lashana Lynchs indtager rollen som kvindelig 007, da James Bond forlader den britiske efterretningstjeneste MI6.

Bond-producer Barbara Broccolli afviser dog, at der nogensinde vil kommende en decideret kvindelig 'James Bond'-karakter.

Mads Mikkelsen havde sine James Bond-kollegaer Eva Green og Daniel Craig med til København, da de promoverede 'Casino Royale'.
Mads Mikkelsen havde sine James Bond-kollegaer Eva Green og Daniel Craig med til København, da de promoverede 'Casino Royale'. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Bond er en mand. Han er skrevet som en mandlig karakter, og jeg tror, at han vil forblive en mand. Og det er godt. Vi skal ikke forvandle mandlige karakterer til kvinder. Vi skal i stedet skabe flere kvinderoller og få historierne til at passe til dem,« har hun tidligere udtalt.

Danske David Dencik spiller også med i den kommende 'James Bond'-film i en skurkerolle, ligesom Rami Malek, der tidligere i år vandt en Oscar for sin portrættering af Freddie Mercury, er en af de bærende stjerner i 'No Time To Die'.

Det er endnu ikke meldt ud, hvem der overtager 'James Bond' fra Daniel Craig.

Herremagasinet Esquire opsatte for nylig en liste af mulige kandidater heriblandt Tom Hardy, Idris Elba, Henry Cavill og 'Star Wars'-aktuelle John Boyega.

'Star Wars'-stjernen John Boyega.
'Star Wars'-stjernen John Boyega. Foto: Daniel LEAL-OLIVAS
Vis mere