53-årige Christina Gouveia og 54-årige Michael Damgaard fra 'Gift ved første blik' er ikke længere sammen.

I  sæsonafslutningen, der i aften rullede over skærmen, kunne seerne ellers glæde sig over, at parret valgte at blive sammen.

Sidenhen er der dog kommet andre boller på suppen. DR erfarer nemlig, at Christina og Michael ikke danner par mere.

Christina, der ellers velvilligt har stillet op til interviews i løbet af sæsonen, ser nu 'Gift ved første blik' som et afsluttet kapitel og har ikke ønsket at afgive interview i denne omgang.

53-årige Christina Gouveia og 54-årige Michael Dalgaard blev sat sammen i dette års 'Gift ved første blik'.
53-årige Christina Gouveia og 54-årige Michael Dalgaard blev sat sammen i dette års 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions
Vis mere

Hvad, der er sket, siden kameraerne slukkede, ønsker parret derfor ikke at indvie offentligheden i.

For de af seerne, der havde håbet på, at de to ville forblive gift, fik man sig måske en smule våde håndflader i løbet af aftenens afsnit.

Da ægteskabet skulle stå sin sidste prøve og den endelige beslutning skulle afsløres foran Gert Martin Hald, valgte Christina nemlig at smide vielsesringen for åben skærm.

»Jeg bliver nødt til at tage den her af,« sagde hun.

Men det var simpelthen blot fordi, hun forinden havde fået sin hånd i klemme i en reol, hvorefter ringen var blevet bøjet.

Så det var med lovning på en udskiftning af vielsesringen, at hun alligevel gav Michael sit »ja« i programmet.

Hvorvidt hun nåede at få fingrene i en ny vielsesring, før ægeskabet nåede sit endeligt, vides ikke.