Det blev aldrig til den helt store kærlighed mellem Cecilie og Ronnie i 'Gift ved første blik', og derfor besluttede 28-årige Cecilie Basnov at donere sin brudekjole fra tv-programmet til en heldig læser.
Tirsdag besøgte hun B.T., hvor hun i en Facebook-live udloddede kjolen, og den heldige vinder blev Tina Broholm fra Amager, der havde en rørende historie, Cecilie ikke kunne stå for.
'Min mand har lige mistet sine ben og var indlagt. På hospitalet fik han hjælp af sygeplejeskerne til at blive løftet op i en lift og sat ned på knæ for mig, hvor han friede til mig,' skrev Tina Broholm i sin forklaring i Facebook-kommentarfeltet.
Cecilie Basnov valgte efterfølgende, at Tina Broholm skulle have hendes kjole, som var købt i forbindelse med hendes deltagelse i Gift ved første blik'.
Aftalen er nu, at Tina Broholm skal besøge Cecilie Basnov og prøve kjolen, inden brylluppet skal stå den 4. maj.
Herunder kan du se hele Facebook-liven med Cecilie.