»Jeg er på LSD lige nu.«

Sådan indrømmer Casper Christensen ganske kort inde i samtalen med sin seneste gæst, Sofie Linde, i sin og Mikael Bertelsens nye Viaplay-serie 'All Exclusive'.

»Jeg har intet imod at tale om det. Det er vigtigt, at vi åbner for brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien,« skriver Casper Christensen nu i en sms til B.T.

I afsnittet med Sofie Linde falder samtalen på stoffer – og til 'X Factor'-værtens store overraskelse, indrømmer 'Klovn'-komikeren, at han er 'på LSD', mens de taler sammen.

Da Sofie Linde og Casper Christensen sidder til bords sammen den første dag, falder snakken på stoffer. Her røber komikeren - til tv-værtens store overraskelse og spørgsmål - at han er påvirket af LSD.
Da Sofie Linde og Casper Christensen sidder til bords sammen den første dag, falder snakken på stoffer. Her røber komikeren - til tv-værtens store overraskelse og spørgsmål - at han er påvirket af LSD.
Vis mere

»Nej, er du det? Sådan noget mikrodosering? Nej, hvorfor?« spørger Sofie Linde forundret og bliver bekræftet i sine antagelser.

»Jeg synes, det har virket virkelig godt. Altså det har virkelig givet mig en ny måde at se tingene på og en måde at connecte tingene på. Jeg kan ikke mærke, at jeg er på det,« forklarer Casper Christensen.

»Altså jeg kan glemme det. Det er jo ikke sådan, at jeg ser en drage, der lander her. Men det er fuldstændig som at have det normalt, bare en lille smule mere koncentreret.«

Overfor B.T. uddyber Casper Christensen, at han fortsat i dag benytter sig af mikrodosering af LSD.

Her tager han det, der svarer til en ellevtedel af et trip, fordi det »hjælper med at holde fokus«.

»Jeg tager en dråbe hver tredje dag i perioder på tre måneder ad gangen,« skriver den 54-årige komiker i en sms.

Han er dog godt klar over, at LSD ikke er noget, man bare skal tage let på.

»Jeg ved jo godt, det er kontroversielt at sige, at man mikrodoserer,« siger Casper Christensen i afsnittet.

Casper Christensen har tidligere været igennem et terapiforløb, hvor han fik MDMA.
Casper Christensen har tidligere været igennem et terapiforløb, hvor han fik MDMA. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

»Både svampe og LSD har været virkelig interessant. Men KUN med en terapeut. Jeg ville ALDRIG nogensinde … Det skal være totalt safe environment, og det skal være med en terapeut,« understreger han overfor Sofie Linde.

Men lige efter afviser Casper Christensen overfor tv-værten, at han har haft hverken terapeut eller LSD med til Corales i Portugal, hvor programmet er optaget.

Overfor B.T. forsikrer Casper Christensen dog, at han »aldrig rejser med« LSD – og at det kun er et regulært trip, han vil være under professionelt opsyn til.

»Man tager micro dossing uden terapeut. Det er så svagt, at man ikke mærker, at man har taget det. Og som sagt tager jeg det aldrig i udlandet. Jeg tager det hjemme før afrejse,« forklarer Casper Christensen i en sms.

Casper Christensen, Sofie Linde og Mikael Bertelsen mødes alle i Corales i Portugal, hvor de tilbringer et døgn sammen til optagelsen af de to herrers nye Viaplay-program 'All Exclusive'.
Casper Christensen, Sofie Linde og Mikael Bertelsen mødes alle i Corales i Portugal, hvor de tilbringer et døgn sammen til optagelsen af de to herrers nye Viaplay-program 'All Exclusive'.
Vis mere

Mikael Bertelsen svarer ligeledes B.T. på sms.

»Så vidt jeg forstår er mikrodoseringen indtaget under et overvåget, terapeutisk forløb i Danmark, så det er hverken medbragt på rejsen eller erhvervet i Portugal,« skriver Mikael Bertelsen.

Han svarer desuden, at han ikke selv er »bruger af LSD«.

Senere i afsnittet ser man Casper Christensen i en samtale med sin medvært Mikael Bertelsen.

Her udtrykker de begge skepsis overfor at dele historien – både med Sofie Linde og overfor seerne.

»Det er en lidt mærkelig fornemmelse, da jeg ligesom får sagt, at jeg er på LSD nu. Fordi jeg kan godt mærke, at lige da jeg siger det til hende, så tænker jeg: 'Shit mand, hvad tænker hun? Kan hun så tage det seriøst resten af det? Eller vil hun tænke, at det siger han jo kun, fordi han er væk på stoffer?' Men hun forstod jo godt, hvad det var, vi snakkede om,« siger Casper Christensen til sin makker.

Mikael Bertelsen tager dog mindre let på det end Casper Christensen.

»Jeg vil sige, hele den der stofsnak, altså der tror jeg bare, at vi skal være sikre på, at det bliver oplevet i den rigtige sammenhæng, fordi du skal ikke ønske dig at blive fortaler for de fejltagelser, der kan komme ud af sådan noget.«

Casper Christensen har tidligere været igennem et terapiforløb, hvor han fik MDMA.
Casper Christensen har tidligere været igennem et terapiforløb, hvor han fik MDMA. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Mikael Bertelsen uddyber overfor B.T., hvad hans skepsis omkring at bringe Casper Christensens erfaringer med LSD i programmet bunder i.

»Mine betænkeligheder var, at det kunne misforstås af svage sjæle og journalister,« lyder det i en sms.

B.T. har uden held spurgt Casper Christensen, hvorvidt han også er påvirket af LSD under de andre afsnit af 'All Exclusive', samt hvornår og hvorfor han begyndte at mikrodosere LSD.

Tidligere har Casper Christensen dog fortalt, at han for knap seks år tilbage tog klinisk mdma i samarbejde med en psykoterapeut, hvilket var det, der hjalp ham med at se sine dæmoner i øjnene og vende sit vilde liv til det bedre.

Sofie Linde har gennem sin manager Line Breinholt oplyst til B.T., at hun ikke ønsker at uddybe yderligere, end hvad hun gør i programmet.