»Tænk, at jeg har giftet mig med en urindranker,« lød en af ugens gyldne replikker i DRs overlevelsesprogram 'Alene i vildmarken'.

Ægteparret Camilla Varming Nielsen og Martha Marie Jensen fra Krarup på Fyn har med deres alternative levestil leveret flere gyldne tv-øjeblikke i denne sæson, og i ugens afsnit, hvor der nu kun er tre par tilbage i konkurrencen, fortsatte de med at levere.

»Jeg har åbenbart en meget populær urin,« lyder det med et grin fra Camilla, da B.T. fanger hende over telefonen.

I forrige afsnit kom det frem, at hun for at overvinde muskelkramper og få mere energi i ødemarken hver dag drak lidt af sin egen morgenurin.

Camilla og Martha i 'Alene i vildmarken'.
Camilla og Martha i 'Alene i vildmarken'.
Vis mere

Hun gjorde det igen i denne uges afsnit og endte sammenlagt med at gøre det 14 dage i streg, før hun kunne mærke, at det var nok, fortæller hun om den alternative behandling, der kaldes for 'amaroli'.

»Der er forskellige helsetyper, der sværger til at drikke deres egen urin eller putte det i hovedet. Man har for eksempel også set Bear Grylls (engelsk eventyrer og tv-vært, red.) gøre det,« fortæller Camilla, som dog aldrig fik Martha med på vognen under optagelserne i Nordnorge.

»Martha var overhovedet ikke fan af urindrikkeri, men der er det jo så fint, at man kan få lov til at teste ting af, uden at man skal gå fra hinanden.«

Hun fortæller, at det hjalp hende igennem strabadserne i ødemarken, og hvis hun en dag skulle havne i en ny ekstrem situation, kunne hun godt finde på at gøre det igen. For tiden, hvor hun er hjemme på Fyn med fyldt køleskab, har hun dog ikke behovet, tilføjer hun.

Og så kommer vi til ugens andet store tv-øjeblik i 'Alene i vildmarken', der ifølge Camilla overgår urindrikkeriet.

Deltagerne får kun lov til at tage to par underbukser med hver, og derfor gik Camilla i næsten tre uger, før hun skiftede, hvilket hun 'fejrede' på tv med at tage et ordentligt snus til de beskidte underbukser.

»Det var meget værre end at drikke tis. Jeg er ikke sikker på, at jeg har ord, der kan beskrive den kvalmende lugt. Soveposen lugtede allerede meget bedre dagen efter,« fortæller Camilla med et grin og tilføjer:

»Der er jo ikke noget toiletpapir derude, så man kan selv forestille sig, hvad der sker, når du har dine underbukser på i over 18 dage. Det var jo hele tiden pissekoldt, så det var ikke, fordi man havde lyst til at tage sit tøj af. Man skiftede nærmest kun, når tøjet blev vådt, og det var sjældent, underbukserne blev våde.«

Camilla i 'Alene i vildmarken'.
Camilla i 'Alene i vildmarken'. Foto: DR / United
Vis mere

Camilla forklarer, at grunden til, at hun valgte at skifte underbukser foran kameraet, også var et lille politisk statement. Hun vil gerne vise, at alle kroppe er smukke, og at man ikke skal være bange for at vise sin krop frem.

»Vi er alligevel alle sammen født ens på nær den lille forskel, at nogen har en tap forneden,« forklarer hun.

Om en uge sendes sidste afsnit af dette års udgave af 'Alene i vildmarken', hvor det bliver afsløret, om Camilla og Martha ender med at vinde det hele.

I denne uge ser man, hvordan de igen udnytter deres spirituelle side og blandt andet rammer plet, når de kan fornemme, at de to cykeldrenge Emil og Nicklas må være en af deres sidste konkurrenter i konkurrencen.

»De har bare en sindssyg kraftig energi. Det er svært at forklare, men det er en masse små tegn og signaler, som vi har arbejdet meget med at lære at tolke,« forklarer Camilla om deres 'sjette sans', som hun mener, alle i forskellig grad kan træne op.

»Ligesom man kan træne hunde til at være gode til at lugte efter lig eller bomber, kan mennesket også træne sine sanser. Det er fortolkningen af alle indtrykkene, der er det svære.«

Camilla lover med et grin, at deres fornemmelse for cykeldrengene, hvor de blandt andet også kunne mærke, at en af dem var blevet skadet, i virkeligheden ikke bare skyldes, at deres lejre lå tæt på hinanden.

»Haha, nej, jeg aner ikke, hvor de boede henne. Martha har en rimelig fotografisk hukommelse, så ud fra de bjerge, vi kunne se, var dem, der boede tættest på os, Carl og Mark (parret, der først måtte give op, red.).«