'Jul på slottet' er gået hen og blevet en klassiker, og sangene spilles stadig hvert år til jul.

For det var en julekalender, der var meget populær. Det kan skuespillerne Jens Zacho Böye og Kim Veisgaard skrive under på.

De spillede nemlig henholdsvis rollerne som prins Valentin og den noget udskældte Junker Juchs.

»Alle de fanbreve, der kom til mig, var fra små børn og bedstemødre, der syntes, det var synd for mig, fordi jeg fik tæsk hele tiden,« lyder det fra Kim Veisgaard om sin tidligere rolle som skurkens nevø.

Kims Veisgaard fik støtte fra uventet front, da han spillede Junker Juchs.
Kims Veisgaard fik støtte fra uventet front, da han spillede Junker Juchs. Foto: DR
Vis mere

År efter at han havde medvirket i julekalenderen, kunne han opleve, at der blev sat en drink foran ham, hvis han var ude. Fans af 'Jul på slottet' blev ved med at dukke op i ny og næ.

For som Veisgaard understreger, så var der, da 'Jul på slottet' blev vist første gang, kun én kanal, og rigtig mange fulgte dagligt med.

Skuespilleren, der også arbejder som instruktør, var mødt op til premieren på teaterudgaven af netop 'Jul på slottet', som spiller på Odense Teater til og med 28. december. Det gjorde han sammen med sin kone, Hanne Wolf Clausen, og B.T. mødte dem til en snak.

Parret mindes, hvordan deres børn reagerede meget forskelligt på, at deres far var i fjernsynet som Junker Juchs.

Kim Veisgaard sammen med instruktør Martin Miehe-Renard og skuespillerinde Hanne Stensgaard, der spillede prinsesse Miamaja.
Kim Veisgaard sammen med instruktør Martin Miehe-Renard og skuespillerinde Hanne Stensgaard, der spillede prinsesse Miamaja. Foto: Robert Wengler/ Odense Teater
Vis mere

»Det første, jeg husker, er, at min datter var træt af at gå i byen med mig. Når der kun var én tv-station, så blev man jo berømt over natten,« siger Kim Veisgaard.

Hanne Wolff Clausen fortæller, at deres søn, som var lidt ældre, i højere grad syntes, det var skægt, at far var i fjernsynet.

Siden Kim Veisgaard spillede rollen som Junker Juchs, har han lavet meget andet som skuespiller, men han har dog også haft 'Jul på slottet' mellem fingrene flere gange.

Han har været med til at opsætte det som teaterstykke i det, han beskriver som »en lidt smallere udgave, meget rettet mod børn«, så han glædede sig ved premieren til igen at skulle stifte bekendtskab med klassikeren.

Prins Valentin var både prinsesse Miamajas store kærlighed, men også en klar seerfavorit blandt kvinder.
Prins Valentin var både prinsesse Miamajas store kærlighed, men også en klar seerfavorit blandt kvinder. Foto: DR
Vis mere

Til samme premiere i Odense var en anden fra den oprindelige rolleliste også med. Skuespiller Jens Zacho Böye, der spillede prins Valentin, var nemlig også at finde blandt publikum.

Han fortæller, at han stadig oplever kvinder, der sender lystne blikke, fordi de forbinder ham med den gamle rolle som prinsen på den hvide hest.

»Man kan opleve ældre kvinder få en lettere rødmen, når de ser en. Det er ikke så meget mig, men det er den oplevelse, de havde dengang, som de genkalder sig.«

Han siger, det var en sjov, men hård tid, han havde som prins Valentin. Det var en periode, hvor der arbejdsmæssigt var mange jern i ilden.

Og også på den private front har Jens Zacho Böye kastet sig ud i nye ting. Han boede i Aarhus, men flyttede så til København for nu igen at rykke teltpælene op.

For nylig flyttede Jens Zacho Böye flyttet nemlig til Samsø. Faktisk er det så nyt, at han forklarer, han har svært ved at evaluere på det endnu.

»Spørg mig efter vinteren, så forestiller jeg mig, at jeg har et mere rigtigt svar til dig,« siger han med et smil.

»Men der er så stille, at man nogle gange ikke kan høre en lyd, og det er herligt,« smiler han.

Desuden fortæller skuespilleren, at han for første gang i sit liv har fået sig en agent og blandt andet har fået småroller i noget til Netflix.

Læs konkurrencebetingelserne her.