Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sidste sæson skulle have været Britt Bendixens sidste sæson.

Men som man kunne se til 'Vild med dans'-premieren fredag, så var hun atter at finde ved dommerbordet.

»Jeg havde også regnet med, at sidste sæson blev min sidste. For jeg synes, jeg var lidt træt. Men så ringede TV2 til mig her for tre-fire-fem måneder siden og sagde: 'Britt, vi vil så gerne have dig med igen',« forklarer dommeren til B.T.

»Og ved du hvad, så bliver man smigret, og jeg hørte mig selv sige ja. Og jeg tror også på en eller anden måde, at jeg er en gevinst for programmet.«

Britt Bendixen havde planlagt at stoppe som dommer i 'Vild med dans' efter 2019-sæsonen, men her endte hun grundet en stor bypassoperation med slet ikke at være med.

Derfor havde både hun selv og alle os andre regnet med, at 2020-sæsonen så var den sidste for dansedronningen.

Men sådan blev det som bekendt ikke.

Til gengæld regner Britt Bendixen bestemt med, at hun er færdig som dommer, når 2021-finalen er afholdt 26. november.

»Jeg bliver 80 år til januar, og så tror jeg, at jeg skal til at gøre noget andet,« klukkede hun.

Andre læser også