Advarsel: I denne artikel afsløres dele af handlingen i fjerde sæson af 'Succesion'.
Stjerneskuespilleren kan ikke se nogen grund til, at han skulle se det sidste af den prisvindende tv-serie.
Det fortæller han i et interview med CNN.
Den amerikanske skuespiller spillede ellers en af hovedrollerne i Succesion, der for nylig blev afsluttet efter fire sæsoner.
Brian Cox' karakter døde tidligt i sæson fire. Ifølge stjernen er det grunden til, at han ikke ser nogen grund til at se slutningen.
Da han bliver spurgt ind til, hvorfor han ikke har set seriens sidste afsnit på fjernsynet, fortæller han, at 'døde mennesker ikke ser den slags'.
I et andet interview med CNN, der stammer fra maj, fortæller stjernen, at han så karakterens pludselige død som en form for 'afvisning'. Herefter fortæller han, at han ikke engang har set de sidste scener, hvor hans karakter medvirker.
»Jeg så det ikke, fordi jeg ikke har nogen interesse i at se min egen død, der tids nok skal komme,« fortalte han dengang.
'Succesion' er en dramaserie om en familie, der kæmper om magten i en af USAs største medievirksomheder.