Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Aaron Paul er blevet far igen.

Hans kone, den 35-årige kampagnemedarbejder Lauren Paul, har nemlig for nylig født parret en søn.

Det afslører den 42-årige 'Breaking Bad'-stjerne, da han er gæst i det seneste afsnit af 'The Tonight Show'.

»Hans navn er Rydin, og jeg elsker ham,« siger Aaron Paul til værten Jimmy Fallon.

Aaron Paul og Bryan Cranston til premiere på Breaking Bad-filmen 'El Camino' i oktober 2019.
Aaron Paul og Bryan Cranston til premiere på Breaking Bad-filmen 'El Camino' i oktober 2019. Foto: CHRISTIAN MONTERROSA
Vis mere

Her afslører skuespilleren også, at hans makker fra 'Breaking Bad', Bryan Cranston, er sønnens gudfar.

Og den rolle skulle Walter White-skuespilleren have været »meget beæret« over at have fået.

Aaron Paul og Lauren Paul har i forvejen den 4-årige datter Story Annabelle, der altså nu kan kalde sig storesøster.

Aaron og Lauren Paul har været gift siden 2013.

Aaron Paul er formentligt mest kendt for sin hovedrolle som Jesse Pinkman i storserien 'Breaking Bad', hvor han spillede overfor sin søns nye gudfar i rollen som Walter White.

For tiden er han dog aktuel i en anden stor serie, nemlig 'Westworld'.

Andre læser også