Hvem, tror du, vinder 'Vild med dans'?

Spørger man Danske Spil, så er der en hel klar favorit til de oddsende danskere: Neel Rønholt.

Det har hun faktisk være, lige siden det blev offentliggjort, at hun skulle være med i programmet.

»Vi ser Neel Rønholt have gode forudsætninger for at klare sig godt,« siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.

Den 34-årige skuespillerinde Neel Rønholt skal danse med 36-årige Michael Olesen.
Den 34-årige skuespillerinde Neel Rønholt skal danse med 36-årige Michael Olesen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Den 34-årige skuespiller står til odds 4,00 og vil derfor give pengene fire gange igen, hvis man spiller på hende.

Det undrer ikke Mathias Reimer Larsen.

»For det første er hun et af de mere kendte ansigter, og vi tør også godt sige, at vi tror, hun er rigtig populær i den målgruppe, der ser Vild med dans om fredagen,« siger han og fortsætter:

»Derudover er hendes partner Michael Olesen også en danser, som tidligere har vist, at han kan gå langt i den her konkurrence.«

Her kan du se alle kendisser og dansere i dette års sæson af 'Vild med dans'
Her kan du se alle kendisser og dansere i dette års sæson af 'Vild med dans' Foto: Martin Sylvest
Vis mere

I bunden ligger iværksætter Birgit Aaby. Sætter man sine penge på hende, får man dem nemlig 20 gange igen.

Både kok Umut Sakarya og model Oscar Bjerrehuus ligger også og roder rundt nede i bunden. De står begge til odds 18,00 lige nu.

Oscar Bjerrehuus danser med Asta Björk, der vandt sidste års sæson af 'Vild med dans,' men Mathias Reimer Larsen tror ikke, der er stor chance for, det sker igen.

»Vi tror ikke, der er så mange, der kender ham, og det kan komme til at koste et tidligt exit for Asta og Oscar,« siger han.