Livet kan godt blive ensomt, når man lider af demens og bor på et plejehjem.
95-årige Magda Rebbe må spise alene, fordi det forstyrrer de andre beboere, når hun siger samme sætning om og om igen. Derfor var det en kærkommen afveksling, da 12 femårige rykkede ind på plejehjemmet i to uger.
Den 95-åriges søn, Vagn Rebbe, er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad han mener om sin mors oplevelse.
»Det er fantastisk. Man kunne se gnisten komme tilbage i hendes øjne. Det er jo herligt, at hun har de her spilopper, hun kan kigge på.«
Vagn Rebbe blev glad, da han hørte, at der skulle ske noget nyt på plejehjemmet Parkvænget i Holstebro, hvor hans mor bor.
Forsøget med de 12 børn, som har haft deres daglige gang på plejehjemmet, er blevet filmet til en dokumentar, der hedder 'Børnechok på plejehjemmet.' Den blev vist tirsdag aften på TV 2.
Her kan man se, hvordan både unge og gamle har gavn af at omgås hinanden. Noget, som Vagn Rebbe også var vidne til.
»Nu er jeg lige fyldt 60, og selvom det ikke er så gammelt, så er jeg alligevel fra en tid, hvor det ikke var alle, der havde fjernsyn. Men med den udvikling, der er sket, så har folk mere og mere nok i sig selv,« siger han og husker tilbage:
»Dengang besøgte man også de gamle noget mere. Vi var tit på besøg hos vores bedsteforældre.«
Han håber, at folk og i særdeleshed politikere, der ser dokumentaren, vil se, hvad man kan få ud af at lave en anderledes indretning af samfundet - til gavn for de ældre.
Vagn Rebbe opfordrer politikerne til at huske, at de også bliver gamle en dag. Han mener, man skal overveje, om man vil leve det liv, som man byder de ældre i dag. Heriblandt hans 95-årige mor.
Magda Rebbe er gammel landmandskone, men i dag lever hun med en demens, der gør, at hun bliver ved med at gentage, at hun ikke ved, hvem hun er.
Det er en af grundene til, hun må spise alene i sin egen lejlighed. Derfor var det også tiltrængt, at der er kommet lidt liv i huset, fortæller Vagn Rebbe.
»Personalet gør deres bedste, men de ældre sidder jo bare og venter på, at de skal dø,« siger han.
Forskellen fra sådan en opgivende sindstilstand til, at hans aldrende mor lige pludselig fik livet tilbage i øjnene, var til gengæld markant, fortæller han.
Tirsdag blev det første af de to afsnit i dokumentaren vist, og hvis man skal tage Vagn Rebbes ord for gode varer, så er der meget godt i vente - også i andet afsnit.
»Man kan godt glæde sig. Det er virkelig sjovt at se de små sammen med de ældre.«
Sammen med forældrene til de 12 børn og de andre pårørende til de ældre, der bor på plejehjemmet, var Vagn Rebbe inviteret ind til at se en uredigeret udgave af dokumentaren.
Der er mange gode øjeblikke, fortæller han. Samspillet mellem de ældre og børnene giver en god energi, og man kan se, hvad vi mangler noget af i vores samfund, slår sønnen fast.
»De gamle havde en masse at se på, og børnene, deres pædagoger og forældre har jo så rigeligt at gøre, men så er der pludselig nogle gamle, der har tid og lyst til at være der. Det fik børnene jo også noget ud af.«
