Bølgerne gik højt i anden X Factor-liveshow, hvor Thomas Blachman mistede sin sangerinde Andrea til Ankerstjernes sanger Patrick. Bagefter gav Blachman en kontant vurdering af sin modstanders præstation.

»Patrick og Ankerstjernes samarbejde er jo en katastofe. Ganske enkelt. Rent håndværksmæssigt hænger det slet ikke sammen. Det var Oh Lands samarbejde med Rolf og Kanylerne (De røg ud i første program, red.) også. Ren amatørisme,« lød det fra Blachman, der egentlig havde set det komme, at seerne ikke længere gad se Andrea i X Factor.

»Hun (Andrea, red.) hopper og springer ikke. Hun er akademikaer og reserveret. Når folk betaler to kroner for en sms, vil de gerne se et jublende menneske. Jeg ved, vi lavede et skidegodt samarbejde, så jeg er bare super glad,« lød det afklaret.

I løbet af showet fik Ankerstjerne antydet, at Blachmans anden kvindelige deltager Gina Michaells tidligere har forsøgt sig i andre talentshows uden succes, hvilket Blachman syntes var lidt mærkeligt.

sendxnet Dommerne Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman, X Factor sæson 12, Liveshow 2, fredag den 8. marts 2019. Temaet i aftenes X factor er deltagernes fødselsår. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019)
sendxnet Dommerne Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman, X Factor sæson 12, Liveshow 2, fredag den 8. marts 2019. Temaet i aftenes X factor er deltagernes fødselsår. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg vælger at offentliggøre hvor kynisk, det er at nævne det - og samtidig ikke nævne det. Det hænger jo ikke sammen. Så jeg påpeger hans retoriske selvmål.«

Det er første gang, at Ankerstjerne sidder i dommerpanelet ved siden af Blachman. Ankerstjerne bliver af seerne kritiseret for at snakke for meget og afbryde de andre dommere, hvilket Blachman også har lagt mærke til.

»De afbryder eller snakker uafbrudt. Det skal de have lov til. Jeg er et tålmodigt menneske, men på et tidspunkt får jeg spat,« lød det til sidst med et smil fra Blachman.