Fredag dansede iværksætter Birgit Aaby og hendes dansepartner Frederik Nonnemann en dans, der havde stor betydning for dem. Det var Birgit Aabys dans.

»Se her kommer mutter med kost og spand,« lød det i studiet, da parret begyndte deres dans til stor begejstring for publikum.

Måske et lidt atypisk sangvalg, men det var med vilje.

»Hun startede med at vaske trapper og være en rengøringskone fra Jylland,« siger Frederik Nonnemann og fortsætter:

Birgit Aaby og Frederik Nonnemann under fredagens paso double.
Birgit Aaby og Frederik Nonnemann under fredagens paso double. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Så sangen beskriver hendes bagland.«

For det var ved rengøring det hele begyndte for Birgit Aaby, da hun stiftede rengøringsvirksomheden Combi Service for mere end 20 år siden.

I dag er det en millionvirksomhed.

»Ja, det er min sang,« giver hun Frederik Nonnemann ret, der forklarer, at sangen kombineret med dansen paso double var helt perfekt.

»Det er sådan en power-dans ligesom Birgit er en powerkvinde,« uddyber han.

Ved siden af ham nikker Birgit Aaby enigt med.

Birgit Aaby og Frederik Nonnemann endte i omdans sammen med Anne Dorte Michelsen og Marc Christensen i fredagens liveshow.

Dog var seerne med dem, og de gik videre til næste uge.