En af værterne på det populære morgenprogram, 'BBC Breakfast', Naga Munchetty, har sagt sit job op efter 17 år.

Det skriver Mirror.

Programværten, der i det forløbne år har været udsat for beskyldninger om mobning af yngre medarbejdere, forlader stationen for at blive vært for morgenprogrammet på BBC Radio 5 Live.

En kilde i BBC, siger ifølge mediet:

»Det nye job til Naga ser ud til at være den bedste løsning for alle. Der var ikke ligefrem en god stemning på 'Breakfast'.«

En anden kilde siger:

»Efter al den uro er det klart, at der er brug for en ny start.«

Munchetty siger farvel efter en meget omtalt uenighed med redaktøren for 'BBC Breakfast', Richard Frediani, hvor Munchetty angiveligt havde udtrykt bekymring over hans adfærd.

 En separat undersøgelse vedrørende Munchetty er ikke længere i gang.