286,79 millioner.

Så mange timer blev der, ifølge Indiewire, i weekenden set 'Stranger Things 4', som blev tilgængelig på Netflix 27. maj.

Derved har serien simpelthen slået seertalsrekord og haft den bedste premiereweekend for en engelsksproget serie i streamingtjenestens historie. Nogensinde.

'Bridgerton', der tidligere på året slog seertalsrekorden med 251,7 millioner sete timer, må altså se sig slået. Serien blev dog 'kun' set 193 millioner timer i premiereweekenden.

Men seertalsrekorden er ikke den eneste rekord, 'Stranger Things 4' kan bryste sig af.

I 83 ud af de 93 lande, der er opgjort, ligger hitserien på førstepladsen i top-10.

'Stranger Things' foregår i 1980erne i Indiana i USA, hvor en gruppe unge venner er vidner til overnaturlige kræfter og hemmelige regeringsbedrifter. Alt imens de søger efter svar, optrævler børnene en række ekstraordinære mysterier.

Kæmpehittet 'Squid Game' sidder dog fortsat på tronen, når det kommer til den samlede streamingrekord.

Her ses Millie Bobby Brown, der spiller karakteren Eleven, ved premieren til 'Stranger Things' søson 4 i New York City 14. maj 2022.
Her ses Millie Bobby Brown, der spiller karakteren Eleven, ved premieren til 'Stranger Things' søson 4 i New York City 14. maj 2022. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Godt nok blev den sydkoreanske serie ellers 'kun' set i 63,2 millioner timer i premiereweekenden på platformen, men med hele 571,8 millioner seertimer i uge 39 sidste år, slog den alle rekorder.