'Bagedyst'-deltageren Victoria Askjær deler lørdag en glædelig nyhed fra privaten i Løgstrup nær Viborg.

Og her er det ikke en ny, særlig bage-opskift eller en vellykket kage, der er tale om.

Nyheden er, at Victoria Askjær har fundet kærligheden efter en periode som alenemor for sønnerne Nestor og Villads.

Det er et gammelt bekendtskab, som har udviklet sig, fortæller 'Bagedyst'-finalisten via til Instagramprofil.

'I er altså rimelig opmærksomme, må man sige, for flere har spurgt hvor ham manden lige pludselig kommer fra. Da 'Bagedysten' blev optaget, var han der hvert fald ikke! Han dumpede ned fra en skyfri himmel, gjorde han. Søde Peter har været en bekendt i nogle år,' skriver Victoria Askjær og fortsætter:

'Og sommetider ved man ikke helt, hvad der kan ligge i den slags bekendtskaber, før man lige løfter låget. Anyways. Han er temmelig sød. Jeg tænker, vi beholder ham,' slutter hun sit opslag.

Peter, som kæresten hedder, er ikke far til Victoria Askjærs to drenge.

Men han har givetvis også fulgt den 29-årige bage-entusiast, der nåede hele vejen til finalen i det populære bage-program på DR.