Det er ikke mange uger siden, at tv-serien 'Badehotellet' slog rekord, og nu gør de det igen.

For blandt andet på premiereafsnittet slog de seerrekord, hvor knap to millioner danskere endte med at se afsnittet.

Men nu slår serien nye rekorder i forhold til seervurdering.

»Seernes gennemsnitlige kvalitetsvurdering af ’Badehotellet VIII’ blev på rekordhøje 4,6 på skalaen fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Det er aldrig tidligere sket i seermålingernes historie (siden 1992), at en sæson af en dansk dramaserie er vurderet så højt,« skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

En så høj seervurdering er meget sjælden i den danske tv-branche.

Kun seks nyere serier har opnået den vurdering. Der er tale om 'Badehotellet', 'Sygeplejeskolen', 'Efterforskningen', 'Der kommer en dag', 'Forbrydelsen III' og 'Krøniken' samt genudsendelsen af 'Matador' har opnået denne sjældent høje vurdering.

Udover den høje seervurdering, så har 'Badehotellet' slået sin egen rekord i gennemsnitlige seertal.

Tallet ender over 1,6 millioner seere, og dermed slår de rekorden med omkring 100.000 seere.

Derudover lægger de an til at slå endnu en rekord.

For med nyheden om at en niende sæson allerede er på tapetet, så slår 'Badehotellet' den nuværende rekord fra 'Huset på Christianshavn', som den danske fiktionsserie, som har været sendt i mere end otte år i træk.

Det er dog ikke alle, der har været enige i gentagende høje seervurdering af afsnittene.

For B.T.s anmelder var ikke just begejstret for sæsonafslutningen. Du kan læse anmeldelsen af sidste afsnit her.