TV2's ellers idylliske komedieserie 'Badehotellet' fortæller nu en mørk side af danmarkshistorien. Historien om, hvordan jødiske flygtninge blev nægtet adgang ved grænsen, et helt år før Anden Verdenskrig brød ud i Danmark.

Seriens handling er her i sjette sæson rykket frem til 1939, og mens solen stadig skinner på de mest ignorante badegæster, er alvoren ved at gå op for Birthe Neumanns karakter fru Fjeldsø, hvis svigerdatters bror ikke kan komme ind i Danmark, fordi han er jøde.

Som bekendt kom nazisterne til magten i Tyskland i 1933 og fratog i 1935 jøderne deres borgerrettigheder med den racistiske Nürnberglov.

I 1938 kulminerede urolighederne den 9. november med Krystalnatten, hvor jøder i Tyskland og Østrig blev udsat for overfald, hvilket udløste en massiv flygtningestrøm til Skandinavien.

I 'Badehotellet' afvises fru Fjeldsøs svigerdatters bror, fordi han har giftet sig til østrigsk statsborgerskab og af nazisterne har fået et jødisk 'J' stemplet i sit pas. Hun når at hilse kort på ham i lufthavnen, før han sendes tilbage til Berlin.

En hændelse, der er i overensstemmelse med de faktiske historiske begivenheder.

Overinspektør ved Frøslevlejrens museum, Henrik Skov Kristensen, fortæller til B.T., hvordan den danske flygtningepolitik blev skærpet op igennem 1930'erne. Havde man et 'J' påstemplet i sit pas, kunne man i udgangspunktet ikke komme ind i Danmark.

»Man gjorde alt for ikke at provokere Hitler-Tyskland,« fortæller Henrik Skov Kristensen.

Amalie Dollerup og Lars Boms karakterer i 'Badehotellet' planlægger en dansk turistkampagne til ære for tyske turister, uvidende om hvad der foregår syd for grænsen.
Amalie Dollerup og Lars Boms karakterer i 'Badehotellet' planlægger en dansk turistkampagne til ære for tyske turister, uvidende om hvad der foregår syd for grænsen. Foto: TV 2 / DANMARK © (copyright TV 2)
Vis mere

Tyskland anerkendte ikke den dansk-tyske grænse, som var blevet sat efter Første Verdenskrig.

Af frygt for at Hitler ville flytte grænsen tilbage op til Kongeåen, som den stod efter krigsnederlaget i 1864, pleasede man nazisterne ved at afvise jødiske flygtninge.

»Man havde haft forfærdelige erfaringer med Første Verdenskrig, hvor 6000 dansksindede sønderjyder var blevet dræbt i tysk militærtjeneste. Man ville undgå, at det skulle ske igen,« fortæller Henrik Skov Kristensen.

Museumschefen tilføjer, at der ikke var totalt lukket ved grænsen, og at Danmark modtog både jødiske og politiske flygtninge som kommunister og socialdemokrater, men at der altså blev skærpet kontrol og sendt uskyldige tilbage i armene på nazisterne.