Lyt til artiklen

Nu er det officielt. Philip og Frederikke er blevet kærester. Sådan rigtigt.

Det afslørede de, da de onsdag var til premiere på filmen 'Alle for fire'.

»Vi har lige annonceret, at vi sgu er et couple nu. Det er dejligt,« sagde Philip Berg, da han dukkede op sammen med Frederikke Olsen-Kludt.

Det var som bekendt hende, der fik den sidste rose fra ham i dette års 'Bachelor', og de to forlod realityprogrammet som par.

Nu bekræfter Philip og Frederikke, at de er rigtige kærester. Foto Byrd/ Jens Nørgaard Larsen.
Nu bekræfter Philip og Frederikke, at de er rigtige kærester. Foto Byrd/ Jens Nørgaard Larsen.
Vis mere

Men efter hjemkomsten fra Caribien trængte de til en pause, hvilket de afslørede i opfølgningsprogrammet 'Efter den sidste rose', der blev vist på TV 2 den 26. juli.

»TV 2 var lidt ærgerlige over, at det var det, vi kom med,« har Frerikke Olsen-Kludt tidligere fortalt til B.T.

Men efter gensynet på TV 2 begyndte de at se hinanden igen.

»Den her pause har gjort, at vi på en måde har taget tempoet ud af det hele og er landet et meget fornuftigt sted, hvor vi tager en dag ad gangen og fornemmer, om det føles rigtigt, og bliver ved med at lære hinanden at kende,« har Philip Berg tidligere fortalt til B.T.

I årets Bachelor vidste Philip og Kasper ret hurtigt, hvem de var mest interesseret i. Foto: TV 2
I årets Bachelor vidste Philip og Kasper ret hurtigt, hvem de var mest interesseret i. Foto: TV 2
Vis mere

Mens Frederikke Olsen-Kludt efter programmet fortalte:

»Vi dater, men vi har ikke nogen anden titel på. Vi glæder os jo bare til, at vi kan være 'normale' sammen. Sådan noget simpelt som at gå ud ad samme dør på samme tidspunkt og handle sammen, det glæder vi os til.«

I løbet af sommeren har romantikken blomstret op, og under årets Smukfest tog de så endnu et skridt. Det var Philip, der første gang omtalte Frederikke som 'sin kæreste'.

»Jeg spurgte: 'Er det, vi er', og han sagde 'ja',« fortæller Frederikke og bliver afbrudt af Philip:

»Så det var så romantisk, som jeg nu kan være.«

Og det var faktisk helt perfekt, bekræfter hun.

»Det var meget rart, at det var helt nede på jorden – nu vi kom fra noget så pladderromantisk som 'Bachelor',« sagde hun, før de to forsvandt ind i biografen.