37-årige Sandra Lund er smittet med corona.

Det fortæller hun på sin Instagram-story, hvor hun viser et billede af sig selv liggende på gulvet foran sofaen med hunden Bella som selskab. Det skriver Her & Nu.

'Jeg har desværre fået corona, men Bella giver mig al den kærlighed og omsorg, som hun kan. Hun ligger ved min side hele tiden,' skriver Sandra og fortsætter:

'Jeg har været skidt siden lørdag nat, men her til morgen er det en my bedre. Så jeg er på rette vej'.

Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Vis mere

Sandra Lund var en af de 18 piger, der i årets TV 2-datingprogram 'Bachelor' drog afsted til den græske ø Rhodos i håbet om at finde kærligheden.

Hun røg ud kort før finaleugen og var også en af de kvinder, der blev inviteret på flest dates.

Men da rollerne blev vendt om, og det var kvinderne, der skulle give mændene roser, måtte Sandra altså pakke kufferten og flyve hjem til Danmark.

Her sendte Casper Berthelsen, en af programmets hovedpersoner, nemlig hende hjem sammen med Sidse Bergstrøm og Malene Holgersen.