Instruktør: James Wan. Med: Jason Momoa, Amber Heard
2/6 stjerner
Aquamans solofilm holder slet ikke vand.
Hvis det, at Dolph Lundgren har lyserødt hår, ikke er det mest fjollede ved en film, har man et problem. Og hvis det, at Aquaman – altså ham, der kan trække vejret under vand og svømme lynende hurtigt – for at komme fra punkt A til B til havs, føler sig foranlediget til at stjæle EN BÅD, ikke er det mest bøvede ved et plot, så har man et stort problem.
DC Extended Universe har indtil videre en ret frygtelig track record med 'Wonder Woman' som en positiv overraskelse, men hvis 'Aquaman' overrasker, er det mest, fordi den i sjælden grad er en hundedyr B-film.
Jason Momoa kæmper en brav kamp for at gøre den våde superhelt cool med alt, hvad den kan trække af mode-tatoveringer, læderarmbånd, kæde i bukserne og rockstjerneattitude, men lige lidt hjælper det, for historien er bare ikke særligt interessant. Halvguden Arthur Curry aka Aquaman trives egentlig fint på land, men må tage til undervandsriget Atlantis, hvor hans halvbror Orm (Patrick Wilson, der tager sin rolle aaalt for alvorligt) er ved at starte en krig mod menneskeracen. For at forhindre det må Aquaman i selskab med undervandsprinsessen Mara drage ud i verden for at finde Atlans trefork. Undervejs vil fans af tegneserien glæde sig over, at den klassiske skurk Black Manta dukker op – og så blive kede af, hvor ligegyldig hans del af historien er.
Det er dog ikke så meget plottet, der er problemet – selv om det slet ikke er spændende nok til at forsvare to en halv times spilletid. Det er mere det, at tonen i filmen sejler rundt, og at den simpelthen ikke kan beslutte sig for, om den vil være gakket tegneserie-action eller en stort anlagt eventyrfilm som 'Ringenes herre' under vand. Resultatet er, at den ikke rigtigt er nogen af delene. Vitserne er for vandede til at være sjove, og de eneste gange, man griner, er, når det hele bliver alt for selvhøjtideligt. Og, bevares, når Dolph Lundgren flasher sit lyserøde hår. Og når der er en blæksprutte, der spiller bongotrommer …
Den sidste halve time drukner al tilbageværende interesse i et sandt CGI-orgie, der garanteret har kostet en formue, men alligevel er bemærkelsesværdigt kedeligt.
