Lady Gaga imponerer med en sårbar kraftpræstation i mageløs musikfilm.

Historien er ’A Star Is Born’ er fortalt før. Helt bogstaveligt, filmen er et remake af en film fra 1937, som også er lavet igen i 1954 og 1976.

Ikke desto mindre er 2018-versionen en usædvanligt medrivende, rørende og helt igennem fremragende film.

Bradley Cooper debuterer som instruktør og spiller selv hovedrollen som den charmerende, men dybt alkoholiserede countrystjerne Jackson Maine.

Han møder Ally, en talentfuld servitrice med sangerambitioner, og sød musik opstår. Både i overført betydning og igen helt bogstaveligt.

Både Cooper og Lady Gaga synger rigtigt, livescenerne er optaget live og musikken er komponeret af kapaciteter som Willie Nelsons søn, Lukas, og alt country-helten Jason Isbell.

Koncertscenerne i filmen er indspillet live på bl.a. Coachella og Glastonbury Festival.
Koncertscenerne i filmen er indspillet live på bl.a. Coachella og Glastonbury Festival. Foto: WARNER
Vis mere

Men hvor Jackson i starten er Allys vej ind i musikbranchen, bliver han – i takt med at hun får succes på egen hånd – mere og mere en klods om benet, der døddrukken pisser i bukserne på scenen til American Music Awards (hvor det i øvrigt ikke er ham, der vinder en pris…)

Jackson Maines deroute og Allys loyale kærlighed til ham er ekstremt rørende og medrivende, og mod slutningen går filmen ikke bare ind og prikker til tårekanalerne, men sparker til dem med cowboystøvler på.

Koncertscenerne i filmen er indspillet live på bl.a. Coachella og Glastonbury Festival.
Koncertscenerne i filmen er indspillet live på bl.a. Coachella og Glastonbury Festival. Foto: WARNER
Vis mere

Alligevel bliver fortællingen aldrig overdreven sentimental, og et par nøglescener bliver afviklet på en ikke indlysende, men ekstremt elegant måde.

Cooper er supergod som elskelig drukmås, men Lady Gaga er endnu bedre og fremstår med et så autentisk skær af almindelighed, at man tror på hende som både servitricen med store drømme og sexet superstjerne.

I det hele taget er der ikke en eneste skuespillerpræstation, der ikke er god i ’A Star Is Born’. 90’er-komikeren Andrew Dice Clay er sød som Allys far, og Sam Elliott med det mest respektindgydende overskæg, siden Ivan Nielsen spillede på landsholdet, stjæler billedet i de få scener, han er med i.

Koncertscenerne i filmen er indspillet live på bl.a. Coachella og Glastonbury Festival.
Koncertscenerne i filmen er indspillet live på bl.a. Coachella og Glastonbury Festival.
Vis mere

Bradley Cooper føler tydeligvis stor kærlighed til både historie og alle karakterer i filmen, og det skinner igennem fra filmens åbningskoncertscene til rulleteksterne. Smukt.