’Skal vi klippe vore julehjerter sammen’, lyder den gamle danske vise, og således brugte Neel Rønholt og Lasses far deres første date på at lave julepynt.
Der var decideret skruet godt op for romantikken i 14. afsnit af ’Tinka og Kongespillet’, hvor man skal være lavet af sten for ikke at blive en smule blød om hjertet, da Birthe Neumann og lillesøster Astrid skubber det nye nisse/menneskepar ind under misteltenen.
Det er jo en familiejulekalender, så vi får ikke noget at vide, om Neel Rønholt rent faktisk har overnattet hos Mikkel-far, men vi må konstatere, at siden de endelig fandt sammen i slutningen af forrige afsnit, har hun smidt nissehuen.
I Kongespillet skete der ikke så meget. Birk er fortsat i koma, og Tinka har overtaget hans deltageremblem.
Giver det egentlig mening, at skovnisserne bare uden videre accepterer Tinka som deres repræsentant i konkurrencen?
Man har fået det indtryk, at nisserne er stolte af hver deres region – men sjovt nok har Paw Henriksens skovnissekarakter ingen problemer med, at Tinka bare stjæler hans kammerats plads.
Men altså. Nu er Tinka og Lasse på udkig efter et magisk sværd, der selvfølgelig (måske) gemmer sig på Lasses efterskole. Så nu bliver han tvunget til at møde sine problemer. Det skal nok skabe lidt ravage.
For hvad sker der, når Tinka møder den klassekammerat, som Lasse kom til at kysse?
I Falke-lejren foretog Peter Gantzler et akavet træk ved pludselig at komme anstigende med en ny legekammerat til sin datter.
Legekammeraten forguder Falke. Legekammeraten fungerer som et spejl. Falke kan ikke længere lide sit spejlbillede. Smukt!
Vi fik derudover endnu en smule nisse-racisme i form af den gamle sure nisse på Skirs kontor, Christian Tafdrups onde prins Filias fortsætter sine skumle planer, og så sluttede det hele med en ny cliffhanger i form af Ellen Hillingsøs ridetur ud i rulleteksterne.
Lad os se, hvad sådan en efterskole byder på af drama i morgen.
