‘Scary Stories To Tell in the Dark’ er variationer over kendte gysertemaer, men virker alligevel frisk og spændende.

Gyserfilmen er inde i en sand renæssance for tiden, bl.a. i form af Jordan Peeles snurrige ’Get Out’ og ’Us’, den neglebidende ’A Quiet Place’, gakkede ’Happy Murder Day’ og den aktuelle ’ ’Midsommar’.

‘Scary Stories To Tell in the Dark’ med manuskript af bl.a. Oscar-vinderen Guillermo Del Toro er et nyt og glimrende eksempel på, at gysere kan være meget andet end slidte sequels og sløje remakes.

Instruktøren André Øvredal debuterede med indiehittet ’Trollhunter’ i 2010. SCANBOX
Instruktøren André Øvredal debuterede med indiehittet ’Trollhunter’ i 2010. SCANBOX
Vis mere

Filmen indeholder masser af klassiske elementer: Allehelgensaften, bøller med baseballbat, et spøgelseshus, en myte om et mystisk barn, levende fugleskræmsler og meget andet.

Alligevel fremstår historien frisk og interessant. Der er nemlig en historie, hvilket sandelig ikke er en selvfølge i gysersammenhæng.

Vi er i USA i 1968, og fortællingen foregår med Vietnam-krigen og Nixons valgkamp som bagtæppe.

En flok outsidere i en lille by finder en bog, hvori en pige ved navn Sarah for mange år siden skrev gyserhistorier.

Historierne bliver pludselig til virkelighed, og som om det ikke var skræmmende nok, kommer der også nye til. Hvor vores helte meget mod deres vilje er hovedpersoner…

Gyserfilmen er inde i en sand renæssance for tiden, det er ‘Scary Stories To Tell in the Dark’ blandt andet et bevis på.
Gyserfilmen er inde i en sand renæssance for tiden, det er ‘Scary Stories To Tell in the Dark’ blandt andet et bevis på. Foto: SCANBOX
Vis mere

Persongalleriet, den lille by og 60’er-nostalgien giver mindelser om både ’Stranger Things’, ’IT’ og ’The Goonies’ uden at ‘Scary Stories To Tell in the Dark’ virker som et plagiat.

Gysene er måske ikke de mest skræmmende i filmhistorien, til gengæld virker de gennemtænkte og ikke alt for påtrængende, og det at gyserbogen har mange forskellige historier gør, at vi møder alle mulige kreativt tænkte monstre og andet pak i stedet for bare én altoverskyggende fjende.

Samtidig giver hovedpersonernes jagt på sandheden om Sarah og hendes familie et element af detektivhistorie, som tilføjer filmen et fint ekstra pift.

Mod slutningen lægges der forsigtigt op til en sequel, og den skal være ganske velkommen.